TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Kliniske kemikere: Dr. med. Poul Astrup (f. 19 15 ) var leder a f centrallaboratoriet på Blegdamshospitalet. Neurologer: Neurologisk konsulent under epidemien var dr. med. Erik Skinhøj (f. 19 18 ). Skinhøj havde beskæftiget sig med poliopatienter i sin disputats (Skinhøj 1949). Udenfor Blegdamshospitalet: Som lægelig leder a f Polioforeningens klinik havde dr. med. Svend Clemmesen (f. 19 0 1) en central placering i efterbehandlingen. Hans tidlige­ re arbejder med myotensorbehandling og erfaring fra ældre polioepidemier fik betyd­ ning for arbejdet på klinikken på Tuborgvej. A f andre danske læger, der specielt havde interesseret sig for polio, må nævnes over­ læge dr. med. Nicolaj I. Nissen (f. 1898), der i 19 3 4 havde været beskæftiget med en polioepidemi i Haderslev, og overlæge dr. med Skat Baastrup (18 8 9 - 19 56 ), der i Skive havde forsøgt serumbehandling a f poliopatienter allerede i 19 3 0 ’eme i samarbej­ de med overlæge dr. med. Juel Henningsen. På Ortopædisk Hospital havde overlæge dr. med. Poul Gufldall (18 8 2 - 19 50 ) startet efterbehandling a f poliopatienter i 19 3 0 ’ erne. Dr. med. Anton Monberg (f. 189 2) var under epidemien i 19 5 2 ortopædisk kon­ sulent ved Blegdamshospitalet. Sundhedsstyrelsen: Fra Sundhedsstyrelsen var navnlig dr. med. E. Juel Henningsen (f. 1906), siden 1945 overlæge for den epidemiske afdeling, beskæftiget med polio­ epidemien. Han havde tidligere beskæftiget sig med polioepidemiologi (bl.a. Henning­ sen & Rasch 1940). Dr. med. Esther Ammundsen (f. 1906) havde som Københavns stadslæge fra 19 5 1 den løbende kontrol med epidemien i byen. Statens Seruminstitut: Her var dr. med. Jeppe Ørskov (f. 189 2 ) direktør og stærkt interesseret i hurtigt at komme igang med vaccine fremstilling. For udviklingen a f dansk poliovaccine i samarbejde med amerikanske forskere stod dr. med. Herdis von Magnus (f. 19 12 ) , også ansat på Seruminstituttet. Utallige andre læger og medicinske studenter kom til at arbejde med poliopatienter­ ne. For mange står dagene under epidemien som de mest dramatiske i deres faglige løbebane. Udenfor lægekredsene stod bl.a. Københavns hospitalsborgmester fra 19 3 8 - 1962 Julius Hansen (18 9 2 - 19 7 1) . Han måtte under epidemien løse en lang række praktiske opgaver, hvoraf store ekstra bevillinger var blandt de vigtigste. Endelig havde Samfundet og Hjemmet for Vanføres administrationschef, cand. polit. Poul Stochholm (19 0 4 - 1974), en nøgleposition som koordinator a f det store arbejde på Ortopædisk Hospital, Fysiurgisk Hospital i Hornbæk og senere kollektiv­ huset på Hans Knudsens Plads. De erfaringer man gjorde under polioepidemien var mangfoldige. Det frugtbare sam­ arbejde mellem medicinere og anæstesiologer, otologer, fysiurger, ortopæder og kli­ niske kemikere gav efter epidemien nyskabelser på en lang række områder. Respiratorbehandling: Det er allerede nævnt, hvordan overtryksventilation blev indført som behandling af respiratorisk paretiske patienter. Selve teknikken var ikke ny. Anæstesiologer havde dagligt ventileret deres operationspatienter på denne måde. Det nye var, at man indøvede langtidsventilation a f de mange dårlige patienter. Man gjorde her den erfaring, at manuel ventilation var mulig i dagevis. Særlige ventilations­ hold, bestående af specialuddannede stud.med.’er, blev oprettet. Efterhånden opfandt man overtryksrespiratorer til at overtage det manuelle arbejde. En a f de første var Bang-respiratoren konstrueret af lægen Claus Bang (f. 19 24 ), der på den tid var re­ servelæge i Skive (Bang, C. 19 53). Bang fik senere en ærespris a f Landsforeningen mod 144 Erfaringer efter polioepidemien.