TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Polio for sin respirator. I Sverige konstrueredes Engstrom-respiratoren og Lundia-respiratoren (Lassen, H.C. A. 19 55). Senere kom endnu flere modeller til. Respiratorteknikken er senere blevet daglig rutine på talrige hospitaler rundt omkring i landet. Den bmges nu også på respi­ rationsinsufficiens af primær pulmonal genese f.eks. til behandling a f patienter med kronisk bronchitis i en akut forværret fase. Samtidig med udarbejdelse a f teknikken ved den kunstige respiration kom udarbej­ delse a f teknik til bestemmelse a f blodets iltmætning og kuldioxydindhold. Labora- torieoverlæge dr. med. Poul Astrup var hovedkraften i dette (Astrup, Gøtzsche & Neu- kirch 1954). Erfaringerne fra dette samarbejde mellem medicinere, kliniske kemikere og anæste- siologer blev bestemmende for opbygningen af afdelingerne for intensiv terapi mndt omkring i landet i løbet a f 19 6 0 ’erne. Det blev oftest anæstesiologer, der kom til at lede disse afdelinger i snævert samarbejde med de andre afdelingers læger. I det hele taget beviste epidemien nytten a f et bredere samarbejde mellem de for­ skellige grupper og specialister. Teknikere a f forskellig art blev involveret i konstruk­ tionen af respiratorer. Senere efter epidemien udvikledes heraf det omfattende over­ vågningsudstyr, der nu er en vigtig del a f f.eks. et coronarafsnit. Fysiurgisk erfaring: Teknikken med opøvelse og understøttelse a f hostereflekser, stillingsdrænage og optræning af respitationsmuskulaturen blev indøvet og udviklet under denne epidemi. Den store stab af fysiurger og fysioterapeuter, ledet a f bl.a. overlæge dr. med. E. Snorrason, nødvendiggjorde, at der blev udarbejdet retnings­ linier for behandling a f sådanne patienter, inspireret a f bl.a. Svend Clemmesens virke ved tidligere epidemier (Lassen, H.C.A. 19 56 a pp. 74-79). Ortopædisk erfaring: Foruden den fysiurgiske behandling kom også den ortopæd­ kirurgiske behandling med nyskabelser. Efter epidemien stod man med en lang ræk­ ke patienter, der havde isolerede pareser a f enkelte eller flere ekstremiteter. Bandage­ behandling var ofte utilfredsstillende, og efter epidemien blev der udarbejdet en ny teknik vedrørende senetransplantation og knogleplastik til stabilisering a f enkelte led. Nyskabelse i hospitalsvæsenet: Hospitalsvæsenet i Danmark blev udvidet med et fysiurgisk hospital i Hornbæk. Dette hospital var ved anskaffelsen meget billigt, mens driften måske var knapt så billig, fordi man manglede serviceafdelinger: laboratorie, røntgenudstyr, samarbejdende medicinske og kirurgiske afdelinger m.m. Hospitalet har i de senere år fungeret som optræningscenter for patienter med svære pareser, hvor intensiv og langvarig træning er indiceret. Der er nu planer om at nedlægge hospitalet og fordele patienterne på hjemstedsamtemes ortopædkirurgiske afdelinger. Poliovaccine: I 19 54 blev Sundhedsstyrelsen tilbudt 250.000 doser poliovaccine a f en ny type. Tilbuddet var fremsat gennem professor Buchtahl og stammede fra et pri­ vat amerikansk medicinalfirma. Vaccinen var endnu ikke gennemprøvet i U .S.A. Tilbuddet kom netop som man ventede på resultaterne a f Salk’s vaccine og samti­ dig med, at man overvejede at starte en hjemlig produktion. Med erfaringerne fra Cuttervaccinen in mente var man ikke meget for at afprøve en ukendt vaccine i Dan­ mark, så hellere vente på det sikre. Opgørelsen fra Salk forelå den 12 .4 . 19 55 (Lassen, H.C.A. 19 56 b). I efteråret 19 5 2 blev der bevilget 300.000 kr. statsmidler til oprettelse af et vims­ forskningslaboratorium på Statens Seruminstitut. Meningen var, at man ville udvikle og gennemprøve vaccinationen mod polio. Leder af dette program blev Herdis von Magnus, som ved studiebesøg i U .S.A. bl.a. hos Jonas Salk fulgte bestræbelserne for fremstilling af den formoldræbte vaccine. Seruminstituttet i København kunne der­ for allerede i 19 54 starte produktionen a f formoldræbte vaccine. I 19 5 5 vaccineredes i første omgang de 7 -12 årige i skolerne; 98 % a f denne befolkningsgruppe fik vaccine.

145