TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Ikke alle søgte dog religionens trøst. Lige som under ældre epidemier var der nogle der hæmningsløst hengav sig til fest og druk på beværtningerne. Mule fortæller, at han er omgivet a f et »uregierligt, haarnacket ogbalstyrisk Folk», der ikke vil holde sig i ro (Mule 1895 p. 303). Heller ikke studenterne varmere til at styre, selv om der »ikun ere imod en tohundrede, ere døde adskillige, disse igienblefne ere nogen uregierlige Folk, agter snart hverken Gud eller Menneskene de fleste af dem». Sundhedskommissionen matte behandle klager over personale og patienter for tyve­ ri og usømmelig opførsel. Dette førte til, at der blev ansat en profos til at holde justits på hospitalerne, og der patruljerede bevæbnede vagter i gaderne. Amuletter, og hvad man i 1900-tallet ville kalde mirakelmedicin, havde plads i ti­ dens terapi, ordineret a f både medicinere og kirurger. Kun når uautoriserede læger blandede sig alt for voldsomt i behandlingen af de syge, greb myndighederne ind som i sagen om »dr.» Ditlev fra Holsten, der blev beordret til at legitimere sig med eksamens­ beviser for at undgå sagsanlæg. Han valgte at forlade landet hastigt. 1853: Bergsøe giver i sin roman »Fra Piazza Del Popolo» udtryk for den opgivende holdning, der greb mange a f de syge og deres pårørende under koleraepidemien i 18 5 3 . »Vi skal jo alle dø alligevel», siger en a f patienterne. Om religiøs vækkelse hører man ikke i denne roman, og heller ikke andre fortæller herom. Overtroen blandt befolkningen og troen på mirakelmedicin trivedes naturligvis i bedste velgående. Selv blandt anerkendte læger var troen på spansk flue og senneps­ kager som hovedmidlet mod kolera levende (Bierfreund 18 5 3). Her var der dog en vis rationel tanke bag. I befolkningen levede troen på beskyttelse ved amuletter og aroma- tica stærkt. Engelsted opfordres på gaden til at fortælle, hvad han har i munden. Engel­ sted troede naturligvis ikke på den slags og havde ikke noget i munden (Engelsted 19 10 P- 89). Man tyggede nellikerod og angélica og røg cigarer i profylaktisk øjemed. Aviserne var i hele koleratiden fulde af annoncer for forskellige kure og apparater til beskyttelse mod sygdommen. Engelsted fortæller en lille historie om tjenestepigen, der får udleveret en lille flaske af kandidaterne til beskyttelse mod kolera, da hendes rædsel hindrer hende i at udføre sit arbejde med at opvarte kandidaterne på Almindelig Hospital. Pointen var, at flasken hjalp, selv om den indeholdt almindeligt postevand. 19 5 2 : Under polioepidemien var der en mængde rygter i omløb vedrørende syg­ dommens årsag. Man havde som bekendt endnu ikke isoleret virus og var således i no­ genlunde samme situation som i 1 7 1 1 og 18 5 3 , idet man ikke kendte den egentlige år­ sag til sygdommen, selv om det forekom epidemiologer overvejende sandsynligt, at smittevejen gik via faeces oralt, og at smitstoffet var virus. Befolkningen synes dog ikke sikker. Umoden frugt fik endnu engang skylden for at udbrede sygdommen. I Politi- ken den 10 .8 . 19 5 2 afviser professor H.C.A. Lassen smitte gennem frugt som en år­ hundrede gammel skrøne (Politiken 10 .8 . 19 52). Vagtlæger fortæller om, hvor urolige og rådvilde folk var under epidemien. Først da Polioforeningen den 7.9. 19 5 2 udsendte pjecen »Klar besked om polio» til alle hus­ stande - ialt 1,4 millioner eksemplarer, blev der nogenlunde ro. Uenigheden blandt fagfolk satte sig spor i debatten. En læge fastholdt endnu efter epidemien, at polio skyldes en slags B 12-vitaminmangel og søgte at skaffe beviser her­ for, dog uden at virke overbevisende.

157