TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Johan Eichel, stadsphysicus, dr. med. Eichel blev udnævnt til stadsphysicus i 1 7 1 0 og var derfor selvskrevet som præses i sundhedskommissionen. Eichel blev smittet tid­ ligt i epidemien, men kom sig og kunne deltage i kommissionens møder i den sidste halvdel af epidemien. Chresten Worm, Sjællands biskop, professor theologiae. Worm var en aktiv og er­ faren administrator. Han var en vigtig kraft i sundhedskommissionen. Johan Gottlieb Bötticher, dr. med., praktiserende læge i Kobenhavn. Bötticher var tysker, men havde praktiseret i Danmark siden 17 0 5 . Han var en stridbar og noget u- omgængelig person. Under epidemien drev han en stor praksis i København. Han udgav senere en afhandling om epidemien, som er det eneste bevarede videnskabelige arbejde om denne epidemi. Johan Bertram Ernst, Københavns politimester. Ernst varsom leder af byvagten og vægterne medlem a f sundhedskommissionen. Koleraen. 1 modsætning til pest har kolera kun været kendt i Europa siden begyndelsen af 1800-tallet. Sygdommen stammer fra egnene omkring Gangesdeltaet i det nuværende Bangladesh. I store pandemier hærgede koleraen verden helt op til 19 20. I 19 7 0 ’erne har der været spredte tilfælde. Koleraepidemien i 18 5 3 var den eneste større danske epidemi. Vi har ikke haft kole­ ra i Danmark siden 18 5 7 . Kolera fremklades af en vibrion, der kan holde sig levende i ferskvand i længere tid, men som ikke tåler sure opløsninger. Den smitter næsten udelukkende ved inficeret drikkevand. Kolera viser sig efter tre-fire dages inkubationstid ved voldsomme diarreer af ris­ vandslignende vandigt indhold. Der kan udtømmes helt op til 1 l/time. Ubehandlet vil døden ofte indtræde efter et par dages forløb. Behandlingen består i 19 7 0 ’erne i tilførsel a f glucose per os (modvirker diarreerne) og erstatning af væske- og elektrolyttabet ved intravenøs infusion. Antibiotica spiller en underordnet rolle, da koleravibrionerne ikke kan invadere tyndtarmsslimhinden. Danmark var i 18 5 3 kommet gennem Slesvigske krig, selv om det slesvigske spørgs­ mål ikke var løst. Indadtil fungerede den første demokratiske forfatning efter ene­ vældens afskaffelse i 1849. Politisk lå magten dels hos det nationalliberale borgerskab, dels hos de konservative embedsmænd og godsejerne. Danmark havde i adskillige år været omgivet a f kolera, idet både Sverige, Norge og Tyskland havde haft kolera siden 18 3 0 ’erne, mens Danmark hidtil var sluppet næsten fri. For at modvirke en hjemlig epidemi havde man nedsat lokale sundhedskommissio­ ner i alle byer og en overordnet kommission i København. Den herskende opfattelse a f epidemiske sygdomme gik imod smitte som årsag til spredning, hvorfor karantæne for kolera var afskaffet i 18 5 2 . Førende hygiejnikere i Danmark krævede sanitære reformer som beskyttelse mod epidemier. Dette stødte dog på regeringens sparsommelighed. København var en tæt befolket, snavset by med et primitivt renovationsvæsen og dårligt drikkevand. Efter 18 4 1 var der kun én lægeuddannelse. Det var den, der hørte under Det læge­ videnskabelige Fakultet. København var ret velforsynet med læger. Man havde to hos­ pitaler: Almindelig Hospital og Frederiks Hospital. Der var intet egentligt epidemisyge­ hus. Epidemien udbrød i juni 18 5 3 og bredte sig hurtigt i de fattige kvarterer. Særlig hårdt ramtes St. Annæ,' Christianshavn og Nyboder. Den overordentlige sundheds­ kommission fik oprettet flere nødhospitaler og en række anmeldelsesbureauer rundt om i byen. Det blev pålagt distriktslægerne at visitere hele byen. Der blev ansat frivil­ lige til at hjælpe både i byen og på hospitalerne. Epidemien løb hurtigt fra den officiel­ le sundhedskommission, og en kreds aflæ ger stiftede en privat forening, der blev kaldt 163