TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Her vil sygdommen enten stoppe eller generaliseres. Først nar virus efter en viræmifase når centralvervesystemet, optræder de karakteristiske lammelser. Sygdommen efterlader formentlig livsvarig immunitet. Når den i årene efter 19 40 i stigende grad har optrådt epidemisk og med stadig stigende aldersmaximum, skyldes det formentlig den stigende hygiejne, der beskytter mod asymptomatiske infektioner i den tidlige barnealder. Dette forklarer også, hvorfor sygdommen i årene efter den 2. verdenskrig blev epidemisk i industrialiserede fattige lande. Vaccination er nu ved at gøre sygdommen sjælden i Europa og U .S.A . Danmark havde indtil 19 5 2 haft flere mindre epidemier. Man kendte således sygdommen og ventede en ny epidemi om end ikke så voldsom. Københavns epidemiske patienter kunne indlægges på Blegdamshos­ pitalet, hvis kapacitet var fleksibel. På Statens Seruminstitut eksperimenterede man med serumbehandling og var tidligt interesseret i vaccine mod polio. Epidemien begyndte i juli 19 5 2 , og de sidste tilfælde forekom i januar 1 9 5 3 . 1 den­ ne periode anmeldtes næsten 3.000 tilfælde a f polio i København, heraf dog 1.600 a- paraly tiske. Blegdamshospitalets læger visiterede patienterne. De lettere tilfælde måtte flyttes til nødafdelinger, der var oprettet på andre a f byens hospitaler. Et særligt problem udgjorde patienterne med respirationsparese, hvoraf der fore­ kom ca. 350 . Disse patienter havde i tidligere epidemier haft en mortalitet på næsten 100 %. I 19 5 2 lykkedes det under et frugtbart samarbejde imellem medicinere, anæste- siologer, laryngologer og teknikere at udvikle en ny teknik til langvarig kunstig ventila­ tion. Systemet indbefattede tracheostomi, fysioterapi, kontrol a f O 2 - og C02-tention i blodet og i begyndelsen manuel ventilation på ballon, senere mekanisk ventilation i respirator. Poliopatienteme krævede ofte langvarig optræning efter den akutte sygdom. Her slog de offentlige midler ikke til. Polioforeningen, der var oprettet nogle år tidligere, trådte derfor til. Den havde både optræningsklinikker og erfarent mandskab til denne opgave. Samfundet og Hjemmet for Vanføre stillede også ekspertise og lokaler til rådighed for poliopatienter, og det var denne organisation, der drev Hornbæk Fysiurgisk Hos­ pital. For de respiratorisk paretiske patienter blev Institutionen for Respirationslammede Poliopatienter oprettet. Den støttede patienterne med både apparater, arbejdskraft og penge. Efter epidemien lykkedes det a f få skabt yderligere klarhed over polios epidemio­ logi. Det ser ud til, at navnlig børn ismåbarnealderenmed stumme eller atypiske lette poliotilfælde er smittebærere. Polioepidemien skabte ny viden om respirationsfysiologi og tekniske fremskridt på anæstesiologiens og den kliniske kemis områder. Sociale faktorer. Man har gennem århundreder været klar over de sociale faktores betydning for de epidemiske sygdommes udbredelse. Forskellige sociale lag blev ofte uens ramt a f epidemier. 1 1 7 1 1 uddøde to a f lemmestiftelseme. Man ved ikke nøjagtig, hvordan pesten ellers ramte de forskellige lag, men a f efterladte optegnelser (Mule og Bötticher) synes det at fremgå, at sygdommen især ramte de fattigste. I øvrigt gik epidemien hårdt ud over hjælpepersonalet. I 18 5 3 ses det tydeligt, at fattige, især enlige kvinder og deres bøm , ramtes hårdere end andre. Særlig hårdt gik det ud over lemmerne på byens stiftelser. Hjælpepersonalet løb en betydelig risiko for at blive smittet, selv om det ikke var så katastrofalt som i 1 7 1 1 . I 19 5 2 så man ikke nogen sikker forskel i de syges sociale status i forhold til resten af byens befolkning.

165