TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

der efter den franske invasionskrig i Italien 1494 - 95 spredtes ud over Europa og nåede de følgende år Danmark, hvor den bredte sig voldsomt. Man var tidligt opmærk­ som på sygdommens veneriske karakter og dens smittefarlighed. Man begyndte derfor i 1500-tallet at lukke de offentlige badstuer, der skal have udviklet sig til løsslupne for­ lystelsesetablissementer (Carøe 19 17 / 18 ) . Den tredie sygdom, for hvilken der middelalderen igennem forelå særlige retnings­ linier, var pest. Denne sygdom spredtes især i 1300-tallet som en pandemi over hele den kendte verden efterladende store områder næsten folketomme. Pandemien sprængte enhver a f datidens forholdsregler, men kom alligevel til at danne skole for senere tider. Danmarks kirurger, ældste bestemmelser. Den ædst bevarede bartskærerskrå for Københavns bartskærerlaug stammer fra 2 1 august 15 7 7 . En skrå er en samling kollegiale og etiske bestemmelser for et hånd­ værkeriaug. Den skulle konfirmeres af kongen. Ligesom andre fag var barberlauget lukket Der var kun et vist antal mestre i hver by hver med sit »amt», altså distrikt. Som påvist af Norrie (Norrie 19 29 pp. 18-20) indeholder denne skrå eneret for bart- skæreme til at behandle sår og skader, desuden indeholder den bestemmelser om antal­ let af københavnske bartskærere - nemlig ti, samt præciserer, at lærlingene skal gen­ nemgå en mesterlære, inden de kan blive svende. Der fastsættes straffe for og forfølgelse af fuskere. Medicinalordningen af 1619 16 19 udkom den første danske medicinalforordning. Den er bevaret i Thomas Bart- holins »Cista Medica» fra 1662 (oversat til dansk af Kristian Carøe i Medicinalord­ ningens Historie 19 1 7 pp. 7-8). Denne forordning indeholder regler for medicinere, kirurger og apotekere: »Saa som stor Uorden dagligen bemærkes mellem Medicos, Kirogos, Impericos og Apotekere, haver dette foranlediget os til følgende Forordning med Guds Bistand dette at forebygge». Det bestemmes, at medici, d.v.s. de universi­ tetsuddannede læger, har eneret til at ordinere indvortes medicin, mens kirurgerne skal indskrænke sig til at tage sig af sår og skader. Dog må kirurgerne give »vunddrikke», sår­ medicin, og skal under pestepidemier fungere som pestmestre og altså her tage sig at indvortes medicin. Apotekerne formanes til at holde deres apoteker i god stand o g ;at være forsynet med gode varer. For at sikre sig dette skal medici og Det medicinske F a ­ kultet to gange om året visitere apotekerne. I næstsidste punkt af forordningen kom­ mer et interessant afsnit. Der står nemlig her, at medicinere ikke har forpligtelse til at besøge syge under grasserende pest og blodsot. De skal i stedet forordne en vis »curam og remedium». Sådanne vejledninger for kirurger og lægfolk kender man i flere ud­ gaver. Recessen af 1643 I Christian IV ’s tid kom der endnu en vigtig bestemmelse nemlig recessen af 27. feb­ ruar 1643 foranlediget a fe n kraftig pest i landet. I denne reces pointeres bartskærernes forpligtelse til at fungere som pestmestre. Desuden omtales særlige sundhedskommis­ sioner nedsat i pesttider bestående a f repræsentanter for civile og militære myndigheder samt apotekere og gejstlighed. Disse kommissioner skal udpege duelige bartskærere i pestmestre. De lokale myndigheder skal sørge for, at der overalt i købstæderne m es permanente pesthuse. Det er første gang de lokale myndigheder er blevet beordre i at sørge for civile sygehuse. , , , .. . Pestmesteren havde pligt til at behandle enhver, der krævede hans tjeneste, og at fattige måtte han ikke forlange betaling, men skulle nøjes med den løn, han a offentlige (Carøe 19 1 0 pp. 2 8 7 -312 ). 21