TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

denne behandledes med smørekure. Som den yngste og sidst nedsatte mester skulle han gøre jagt på fuskere og bønhase (Altså folk der uberettiget drev praksis). Desuden var han forpligtet til at fungere som pestmester, såfremt pesten skulle bryde ud i byen. Over døren til sit hus kunne han hænge sit barberskilt, bækkenet, og stangen med snoren, som allerede fra middelalderen var bartskærerlaugets kendetegn (Matthiessen 19 19 -20 ). Andre »læger». Fomden disse to vigtigste grupper aflæ ger fandtes endnu en række autoriserede og uautoriserede personer, der beskæftigede sig med at tage syge i kur. Baderne udgjorde en gruppe autoriserede sygeplejere. De arbejdede i byernes bad­ stuer. Det er tidligere nævnt, at de fleste badstuer blev lukket i løbet a f 1500-tallet på grund a f syfilis-risikoen. 16 9 1 var der kun tre badere i København. Den ene, Valentin Løwe, skal have haft sin badstue i Niels Hemmingsensgade lige over for Helliggejsthuset. Denne bader døde af pest 1 7 1 1 . Også den anden bader, Johan Pfeiffert, døde a f pesten 1 7 1 1 sammen med sin kone, datter a f Valentin Løwe. Den tredie, Peder Engel, var allerede død 17 1 0 . Hans efterfølger, Johan Henrik Bechmann, var blandt de badere, der senere fik kirur­ gisk bevilling (Carøe 19 17 / 18 ) . Baderne havde i forbindelse med badstueprivilegiet ret til at barbere og klippe, des­ uden til at foretage åreladning, kopsætning og behandling a f ældre sår på deres badstu­ er. Det var naturligvis fristende at fortsætte med egentlig kirurgisk praksis i samme for­ bindelse. Flere badere søgte da også om autorisation som kirurger. Bartskærerne an­ lagde ofte sag mod baderne for fuskeri. Der er ingen tvivl om, at talrige badere har drevet egentlig kirurgisk praksis. Mange a f 16- og 1700-tallets læger var landefarere, d.v.s. folk der vandrede rundt fra marked til marked, fra by til by for at behandle forskellige sygdomme. Nogle a f dem var autoriserede specialister som f.eks. stensniderne, der med patienten i stensnitleje og en skarp kniv fjernede blæresten gennem perineum (Wangenstein og Wangenstein 1969 p. 9 3 1 og Østergaard 19 76 pp. 18 -19 ). Andre var øjenlæger. Nogle opererede for grå stær (cataract) enten ved gennem et tryk a f luxere linsen nedad og bagud eller gennem et lille hul i cornea at eksprimere linsen for derved at gøre synsfeltet frit (Lundsgaard 19 1 3 pp. 6 1-6 3). De øvrige landefarere var for det meste uautoriserede medicinhandlere og plastsæt­ tere. Dem træffer vi helt op til 1900-tallet. De er herligt beskrevet i Kaptajn Marryats bog: »Japhet, der søger sin Fader» (Marryat 1 9 13 pp. 69-75). I en klage indsendt a f Bötticher over fuskere, der går medicus i bedene, nævnes og­ så bødler og skarprettere, især mester Frantz Mühlhausen i København. Disse var altid leveringsdygtige i værdifulde lægemidler som menneskefedt, hjerteblod og lignende. Carøe mener, at bødlens lægevirksomhed ofte er begyndt med, at han søgte at lindre og behandle de skader, han selv havde forvoldt. Det var ikke kun almuen, der gjorde brug af bødlens viden. Christian IV lod bødlen 1 7 1 8 betaltes således 5 rigsdaler til mestermanden for behandling a f et sygt barn, mens medicineren måtte nøjes med 2 rigsdaler og 2 mark, kirurgen og apotekeren meget mindre. Det gjorde ingen forskel at behandlingen, som i dette tilfælde, var for­ gæves (Matthiessen 1962 p. 10 1) . Det vanskelige ved bødlens bistand var, at han var »uærlig». Hans uærlighed var smitsom. Man kunne ikke omgås ham, og han måtte bo for sig selv i udkanten af byen kun omgivet a f andre »uærlige» som rakkere, prosti­ tuerede og forbrydere, som han jo også i tjenstligt ærinde havde kontakt med. I løbet a f 1700-tallet begyndte tyske bøddelslægter at besætte de fleste a f de danske bøddelstillinger, og herefter synes deres forhold til befolkningen at bedres. Det var i denne periode, at det lykkedes flere bødler at få tilladelse til at drive kirurgisk profes­ sion (Danckert 1963 og Glentzdorf & Treichel 19 70). 24 hente til den udvalgte prins Christian, da denne lå syg i Odense 16 28 . Det var ofte store summer bødlen forlangte for sit lægearbejde.