TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Præsterne var især på landet de eneste belæste personer. Man kendte præsten, og han blev jo i forvejen tilkaldt for at give de syge den sidste olie. Det var derfor natur­ ligt at præsten på landet blev opsøgt ved sygdomme, som befolkningen ikke selv kun­ ne klare med almindeligt husgeråd (Hansen, G. 19 47 pp. 152 -53). Efterhånden som der ansattes distriktskirurger rundt om i provinsen i løbet af 1800-tallet, aftog hans betyd­ ning på dette område. I København har han kun spillet en administrativ rolle i syg­ domsbekæmpelsen som den, til hvem de syges pårørende skulle henvende sig for at få anvist lægehjælp og medicin i tilfælde a f epidemiske sygdomme. 1700-tallet bragte ny udvikling især inden for kirurgien. Det var oprindelig behovet for lægehjælp til slagmarkernes sårede, der gjorde en for­ ordning til at sikre kirurger a fe n vis standard aktuel. Samtidig havde 1 6 - og 1700-tal- lets mange krige tydelig vist, at det var de praktisk uddannede bartskærere, man havde brug for. Både i England og Frankrig udviklede de kirurgiske håndværkere sig til fremragende læger. Kirurgiske akademier blev grundlagt både i London, Paris og Berlin. I Danmark var det især Simon Cruger (16 8 7 - 1760 ), hvis kamp for det i 17 3 6 oprettede Thea- trum Anatomico-Chirurgicum, Norrie levende har beskrevet (Norrie 19 3 1 I pp. 19-23). Simon Cruger, der var begyndt som barber og feltskærer, blev 17 2 7 udnævnt til kammertjener og livkirurg hos Frederik IV , men faldt 17 2 8 i unåde, ifølge Snorrason, fordi han ikke ville smage på afføringen fra et a f dronning Anna Sofies tre børn, der alle døde som spæde (Snorrason 1969 p. 19 ). CrUger rejste til udlandet, hvor han stu­ derede kirurgi bl.a. hos den danske anatom og læge Jacob Benignus Winsløw (1669 1760). 1 7 3 1 vendte Cruger hjem. Frederik IV var død, og Christian V I hadede dronning Anna Sofie. Cruger blev den nye konges livkirurg. 17 36 oprettedes det nævnte Theatrum Anatomico-Chirurgicum, og Cruger blev ud­ nævnt til generaldirektør for kirurgien. Hermed begyndte en langvarig strid mellem Cruger på den ene side og det medicinske fakultet på den anden. Cruger mødte i be­ gyndelsen også modstand fra bartskærermestrene i København, hvem det var blevet på­ lagt gennem en afgift til statskassen ved salg a f bartskæreramter at bidrage til teatrets drift (Wulff 1906). Det lykkedes dog efterhånden Cruger at overbevise kirurgerne om, at de havde størst fordel i at støtte ham. Efter oprettelsen a f teatret kunne ingen bart- skærer opnå autorisation som kirurg uden at have passeret dette institut og den eksa­ men som afholdtes her. Medicinens udvikling Nogen samlet ledelse a f medicinalvæsenet havde man ikke på dette tidspunkt i Dan­ mark i modsætning til f.eks. Sverige, hvor man allerede fra 1663 havde et Collegium Medicum bestående a f de stockholmske læger. Ifølge Wolfram Koch står der i de sven­ ske bestemmelser, at Collegium Medicum skal holde eksamen for kirurgerne på Det Anatomiske Teater i Stockholm (Koch 1963 pp. 7-40). Selve kirurgien lededes i Sveri­ ge af Kirurgiska Societeten fra 1688 - 17 9 7 . 17 9 7 blev det hele samlet i Collegium Medicum, som hermed ledede al medicinalvirksomhed i Sverige. I Danmark skulle det gå anderledes. Det medicinske Fakultet og amtsbartskærer- mestrene havde 17 3 6 indsendt en klage over Simon Cruger, og samme år nedsattes en kommission, som skulle undersøge forholdene. Denne kommission havde som et al sine medlemmer Johan Samuel Carl (16 7 6 - 17 5 7 ). Han var netop 17 3 6 blevet livmedi- cus hos Christian V I (Petersen, J. 189 3 a pp. 58-60). Carl, der tidligere havde støttet kirurgien og hvis ivrige Stahlianisme stod i modsætning til det mere traditionelt indstil­ lede medicinske fakultet, støttede Cruger i denne sag. Kommissionens konklusion blev, at der burde oprettes et uvildigt organ Collegium Medicum til at afgøre klagemål de to partier imellem. Samtidig skulle Collegium Medicum formidle samarbejdet mellem ki­ 25 Kirurgiens opgang.

Made with