TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Physicus og distriktskirurg.

I loven af 17 8 2 nævnes for første gang de to typer a f embedslæger nemlig physicis, som var medicinere og universitetsuddannede, og distriktskirurger, som var uddannede på Theatrum Anatomico-Chirurgicum senere Det kongelige kirurguske Akademi. Be­ hovet for faste læger havde man kendt længe, men først i 1700-tallet gjorde mangelen på arbejdskraft det nødvendigt at skaffe lægehjælp til de ubemidlede, som arbejdede ved storgodserne og i byerne. Der oprettedes distriktskirurgater over hele landet. Disse distriktslæger var dårligt lønnede, og det var ofte vanskeligt at få besat stillingerne. For medicinerne var fysikaterne i provinsen og stadsfysikatet i København de første faste stillinger. Der var kun fire på Frederik II’s tid (Odense, Roskilde, Viborg og R i­ be). Senere kom flere til, og instruksen a f 2 2. oktober 18 7 7 nævner 12 fysikater, for­ uden det i København: Sjælland med nordre og søndre, Bornholm, Lolland-Faister, Fyn, Aalborg-Hjørring, Aarhus-Randers, Viborg-Thisted, Vejle-Skanderborg, Ringkø­ bing, Ribe og Færøerne. Samtidig var der ialt ansat 93 distriktslæger i distriktskirur- gaterne (Norrie 1908 p. 15 ). I forordningen a f 17 8 2 er physicus og distriktskirurgen nævnt som Uge gode. De nævnes i samme åndedrag flere steder i forordningen og med de samme opgaver. Det er denne epidemiforordning, som alle senere epidemilove i Danmark er afledt af. Sundhedskollegiet 1803 1803 nedlagdes Collegium Medicum og Sundhedskollegiet oprettedes (Petersen C.P.N. 18 3 3 I pp. 438-40). I dette kollegium var medicinere og kirurger ligestillede. Sundhedskollegiet var først og fremmest helt adskilt fra både Det kongelige kirurgiske Akademi og Det medicinske Fakultet. Administration nu skilt fra uddannelse. Det første Sundhedskollegium bestod a f 15 medlemmer. Møder holdt man først hjemme hos professor dr. med. Frederik Ludvig Bang (17 4 2 - 1820), far til senere professor O luf Lundt Bang (Det kongelige Sundhedskollegium 180 3 - 1903 p. 6). Senere fik man egne lokaler i det gamle Holstein-Ledreborgske Palæ i Stormgade 10 (ovenfor Nationalmuseet). Kollegiet blev ledet a f en dekanus, som skiftevis skulle være kirurg og mediciner. Blandt medlemmerne var stads-physicus, to af fakultetets professorer og en lægelig de- kanatsekretær, hvem det påhvilede årligt at udgive kollegiets forhandlinger, de sidste år som tillæg til Bibliothek for Læger. Kollegiet skulle stå til rådighed i alle medicinalsa­ ger, der blev forelagt a f regeringen, selvom der ikke stod noget om, at regeringen havde pligt til at forelægge sagerne for kollegiet, endsige følge de råd kollegiet gav. Desuden skulle man overvåge det arbejde, der ydedes af læger, jordemødre, apotekere og tand­ læger. Kollegiet skulle som Collegium Medicum overvåge, at epidemilovgivningen blev ført ud i livet i tilfælde a f epidemiske sygdomme. Man arbejdede ikke med underudvalg. Alle sager skulle til udtalelse hos hvert med­ lem. Det påhvilede dekanatsekretæren at sørge for sagernes cirkulation fra medlem til medlem. Det var samme forretningsgang, som enevældens centraladministration benyt­ tede sig af. På denne måde blev sagerne meget grundigt behandlet, og man var sikker på en alsidig bedømmelse, men det tog unægtelig nogen tid at komme igennem en sag. Direkte under Sundhedskollegiet sorterede distriktslægerne (physici og distriktski­ rurger). Nu i 19 7 0 ’erne forekommer det os uheldigt, at Sundhedskollegiet samtidig var administrerende instans og tillige havde pligt til at udtale sig om juridiske sager. Her må man imidlertid huske, at det først var efter retsreformen i 19 19 , at den udøvende og dømmende myndighed blev effektivt afskilt, i hvert fald på landet. 1805 blev karantænevæsenet i Danmark oprettet. Også dette blev underlagt Sund­ hedskollegiet, men havde i øvrigt en overordnet karantænekommission som administre­ rende myndighed. Før koleraepidemien i 18 5 3 oprettede man en overordnet sundhedskommission sor­ terende direkte under Sundhedskollegiet. Det var denne kommissions opgave at admi­ nistrere epidemilovgivningen i Dammark under en koleraepidemi. Denne opgave var

27