TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Sundhedsstyrelsen 1909

Den første opgave kommissionen tog fat på var loven om medicinalvæsenets central­ styrelse. Det var nødvendigt at finde en afløser for det afdøde Sundhedskollegium. Den nye institution, som fik navnet Sundhedsstyrelsen, blev oprettet ved lov af 3. april 1909 (Norrie 19 3 1 p. 239). Opbygningen var langt enklere end i den gamle ledelse: en formand med to råd under sig, et lægeråd og et apotekerråd, hver med sin næstfor­ mand. Sagerne behøvede ikke længere at cirkulere, men kunne afgøres af formanden med det ene af rådene evt. med bistand af konsulenter. Som noget nyt var Sundheds­ styrelsen sikret direkte mundtlig forhandlingsret med ministerier og regeringsudvalg. Alle sager sundhedsområdet vedkommende skulle forelægges den nye styrelse, ganske vist efter ministerens skøn og til hans suveræne afgørelse. Lægerådet skulle bestå a f en tandlæge og en praktiserende læge samt det nødven­ dige antal konsulenter antaget af Indenrigsministeriet efter indstilling fra Sundhedssty­ relsen. Apotekerrådet bestod a f en apoteker, en farmaceut der ikke drev apotek, en læ­ rer ved Farmaceutisk Læreanstalt og de nødvendige konsulenter. De to næstformænd var udnævnt for seks år ad gangen. Kun formanden var tjenestemand. I § 6 stod, noget svævende, at: »alle Læger, Tandlæger, Jordemødre, Sygeplejersker, Massøser og lignende samt alle Apotekere samt deres Medhjælpere staa under Sund­ hedsstyrelsen», uden at det nærmere præciseredes, hvad der skulle forstås herved. Lokalt kunne Sundhedsstyrelsen gribe ind i sager a f sundhedsmæssig karakter gen­ nem forhandlinger med embedslægerne. Efter tilladelse fra justitsministeren kunne Sundhedsstyrelsen endvidere indklade til møde med kommunale repræsentanter og embedslægerne, »dog at de tilkaldtes antal ikke overstiger 20». - Man var ikke interes­ seret i en alt for stærk og indblandende Sundhedsstyrelse. Rigsdagen var lige kommet ud af den langvarige konflikt om folketingsparlamentarismen, og en ny konflikt skulle forebygges fra starten. Retslægerådet En nyskabelse var Retslægerådet, der skulle være helt uafhængigt af den nye Sund­ hedsstyrelse. Dermed skiltes den administrerende og den kontrollerende myndighed fra hinanden. Retslægerådet kom til at bestå a f tre for ti år udpegede medlemmer med særlig indsigt i retsmedicin, psykiatri og fødselsvidenskab. Desuden udpegedes a f rådet selv en kreds af sagkyndige, som i visse tilfælde skulle erstatte en a f de tre i rådet, eller i ganske særlige sager indtræde som et fjerde medlem. Den første formand for Sund­ hedsstyrelsen blev N .R . Muus (18 66 - 1947), der havde været leder a f det provisoriske lægeråd, der ekspederede de løbende medicinalsager i perioden 1907 - 09 efter Sund­ hedskollegiets arbejdsnedlæggelse. Heller ikke i den nye institution undgik man i den første tid skærmydsler. Efter en strid med bl.a. Sundhedskollegiets gamle formand H.E. Hoff (18 44 - 1929), måtte Muus gå af, og H o ff blev hans efterfølger i 1 9 1 1 . Han afløstes 19 18 a f stads-physicus i København dr. med G. Try de (1860 - 19 5 1). I Sundhedsstyrelsens første periode søgte man blot at administrere efter de nye love. Den store medicinalkommission, som jo stadig fungerede, tiltrak sig alles op­ mærksomhed. Man havde nok at gøre med at følge det store reformarbejde, der udgik herfra. Gamle Gordon Norrie arbejdede 18 år som næstformand i Sundhedsstyrelsens lægeråd. 19 27 var han blevet 72 år, da hans tredie periode udløb. Selv mente han nok, at han kunne holde en seksårig periode til, men nu ønskede regeringen forandringer, og Johs. Frandsen ( 18 9 1 - 1968), som havde vist interesse for sundhedsvæsenet og en ar­ række virket i Invalideforsikringsretten, blev opfordret til at søge stillingen, idet man stillede ham i udsigt, at han kunne regne med at overtage formandsposten efter Tryde, der var syg. Frandsen skriver selv, at det især var sundhedsministeren i Madsen-Mygdals Venstreregering, overlæge dr. med. Victor Rubow, der stærkt gik ind for Frandsen. Tryde selv havde ikke fået nogen besked om Frandsen og var måske mindre venlig stemt, hvad man jo hverken kunne bebrejde ham eller Frandsen. Allerede i 19 2 un

29