TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

rekonvalescenshjem ), afd. I (sygehusberedskab, civilt beredskab), (Sand, K. 19 45 pp. 52-58 ogWiingaard 19 7 4 pp. 17 -2 1). Indberetninger om smitsomme sygdomme. Bortset fra ændringer i den centrale sundhedsstyrelse skete der omtrent samtidig en række ændringer vedrørende medicinalpersonalet. Som tidligere omtalt, var det allerede i 16 7 2 påbudt medici at kommunikere med decanus facultatis medicum vedrørende særlige tilfælde i deres praksis. Denne regel blev gentaget efter Collegium Medicum’s oprettelse. Det blev dog ikke til egentlige ind­ beretninger før efter Sundhedskollegiets oprettelse, hvor det 180 3 for første gang blev bestemt, at lægerne årligt skulle meddele Sundhedskollegiet, hvilke tilfælde a f smit­ somme sygdomme, de i årets løb havde behandlet. Det blev Det kongelige medicinske Selskab i København, d eri 1849 tog initiativ til egentlige og regelmæssige indberetninger a f epidemiske sygdomme, nu som månedligt indsendte lister til selskabets hygiejnekomite. I første omgang var det kun de køben­ havnske læger, der deltog. Sagen blev organiseret a f den dynamiske Emil Hornemann ( 18 10 - 9 0 ) . 1858 blev det a f stiftslæge Frederik Ferdinand Mourier (18 0 4 - 96) foreslået at ud­ vide ordningen til hele landet. Det blev dog ikke realiseret før 1867. De følgende år indsendtes disse lister så til de lokale physici, der samlede og bearbejdede dem, før de sendte dem videre til Sundhedskollegiet, der kunne udgive dem med to års forsinkelse. Fra 18 8 1 blev de sendt direkte til det statistiske kontor, der herefter kunne offentlig­ gøre dem i Ugeskrift for Læger, fra 19 4 2 i et særligt tillæg (Johansson 1946 pp. 16-36 og Mourier 1858 ).

31