TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

1906 blev Christian IX ’s gade brudt igennem til Gothersgade og grunden eksprorie- ret. For købesummen købtes 1907 en ny grund på Frederikssundsvej 78 A , hvor stif­ telsen endnu har til huse (Gram 19 20). Brøndstrædes Hospital I 1500-tallets begyndelse boede en rig købmand ved navn Albert van Goch i Køben­ havn. Han købte en stor grund mellem volden, som dengang løb langs med Gothersga­ de, Brøndstræde og Vognmagergade. Dette kvarter kaldtes Rosengården og udgjorde det nordlige hjørne a f det daværende København. Det var et ilde berygtet kvarter, bl.a. boede rakkere herude, hvor de uartige piger også holdt til (Hartmann 1967 p. 20). Albert van Goch byggede en lang række boder langs med Møntergade ud til volden, beregnet på udlejning. 15 5 0 opførte hans enke, Johanne, på grunden ved Voldgade mellem Møntergade og Store Brøndstræde, en huslænge med 14 sjæleboder og skæn­ kede den til de fattige i København. Denne bygning skal have været grundmuret i mod­ sætning til de andre. U.H. Ramsing har fundet fundamentet til den under bygningen af belysningsvæsenets hus i Gothersgade (Ramsing 1 9 1 1 ) . Der er i nyere tid opkaldt en gade i kvarteret efter sjæleboderne. Stiftelsen havde i gamle dage sin egen vandforsyning, idet Københavns statholder Christoffer Valkendorff (15 0 4 -8 0 ) skænkede »den skjønne brønd i wolden med hug- genn sten, mangen mand og fattig til stor gaffen og bæste». Ramsing har også fundet brønden som fundament beliggende under sydsiden a f Store Brøndstræde lidt nord for Sjælebodeme. Sjælebodeme havde i to værelser plads til 24 fattige, der lå i senge med fire personer i hver. Desuden havde man en sygestue med 12 énmandssenge. Stiftelsen indeholdt og­ så en kirke, som var beliggende mellem sygestuerne formentlig således, at de syge kun­ ne overvære gudstjenesten. Præsten til stiftelsen havde embedsbolig i en bygning ved siden af. . . Bygningerne brændte i 17 2 8 , men blev genopført 17 3 4 . De tjente til fattigstiftelse under navnet Brøndstrædes Hospital lige til 176 9 , hvor de blev nedlagt og afløst af A l­ mindelig Hospital sammen med de øvrige under Københavns Fattigvæsen hørende stif­ telser. Børnehuset. Det er tidligere nævnt, hvordan beboerne fra Store Helligåndshus 1607 rykkede ud til Gammel Vartov udenfor byen. Det nu tomme hus blev brugt som hittebørns-hospi­ tal og kaldtes herefter Børnehuset. 16 3 1 byggede Christian IV en ny bygning til Børnehuset. Det kom til at ligge i Møntergade lige overfor Poul Fechtels boder. Denne grund udgjorde resterne af van Gochs store grund, som samme år var købt af kongen (Bruun 1887-90 I 207-0 og 223-225). 16 5 1 blev pladsen imidlertid for trang her, hvorfor Børnehuset rykkede ud til Peblingesøen udenfor Nørreport, hvor det kom til at ligge i nærheden af Pesthuset. Grunden i Brøndstræde blev solgt til privatbeboelse. Heller ikke herude fik stitte - sen lov til at ligge længe, idet den ligesom Pesthuset blev ødelagt 16 58 under Kø en- havns belejring (Norrie 19 1 0 pp. 59-60). Christian IV’s Tugt- og Børnehus. Børnehuset genopstod ikke, for i mellemtiden havde Christian IV stiftet en anden børneinstitution, nemlig Tugt-og Børnehuset. f Denne stiftelse var grundlagt 1605 og lå oprindelig i Farvergade ved siden af den tid­ ligere nævnte Farvergård. Formålet med stiftelsen var økonomis . n København var en by i rivende udvikling. Den trak provinsboere tu sig ra g • Mange a f den var primitive bønderkarle og piger fra landet, som uden venner milie gik til bunds i storbyen. København var derfor oversvømme a su

37