TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

tiggere og vejfarende. Dødeligheden blandt disse personer var enorm, og resultatet var en stor skare uforsørgede bøm . For at al denne arbejdskraft ikke skulle gå til spilde, stiftede Christian IV Tugt- og Børnehuset, hvis formål det var at opbygge forskellige industrier. Stiftelsen var ikke specielt københavnsk, men modtog løsgængere fra hele landet. 1606 flyttedes stiftelsen til nogle bygninger i Helligåndshuset. Der var på dette tids­ punkt 10 0 - 200 indsatte. Stiftelsen begyndte at satse mere og mere på børnene, mens de mandlige løsgængere 1 6 1 5 blev overflyttet til Bremerholm, hvor man dengang hu­ sede tvangsarbejdere. Årsagen var, at institutionen lagde sig efter vævning. Mens børnene og til nød kvin­ derne kunne oplæres til dette ret vanskelige arbejde, har det sikkert været umuligt at lære mændene at behandle de spinkle væve. I disse år hærgedes København a f en frygtelig pest ( 1 6 19 - 20). Institutionen, som nu blev kaldt Tugthuset, var nødt til at lukke. Beboerne blev sluppet fri med besked om at melde sig igen, når pesten var overstået. 16 2 0 ændredes institutionen noget, idet den kom til at rumme to afdelinger, den ene for løsagtige kvinder indsat til forbedring, den anden for forældreløse bøm . Hele institutionen var et vældigt industriforetagende, hvor enhver form for klæde­ industri blev drevet. Drengene var især beskæftiget i væveindustrien, mens pigerne og kvinderne spandt. Ifølge fundatsen var drengene tvunget til at opholde sig syv år i Tugthuset, regnet fra deres tolvte år, mens pigerne kun behøvede at være der tre år. Drengene stod i lære og aflagde svendeprøve, hvorefter de arbejdede tre år som bømehussvende for kost, klæder og en mindre pengesum, som dog først blev udbetalt dem, når de forlod Tugt­ huset. De var forpligtet til straks at gå i tjeneste hos en mester. Pigerne blev enten gift fra Tugthuset eller kom ud at tjene. Trods den stort anlagte industri gav foretagenet underskud. En årsag hertil var måske de talrige epidemier, der rasede i huset, og som bortrev en stor del a f arbejderne. I de 44 år institutionen eksisterede, var der mellem 6.500 og 7.000 personer beskæ f­ tiget, heraf døde de 2.30 0. A f børnene døde næsten halvdelen. Kun ca. 15% lykkedes det at gennemføre uddannelsen (Olsen 19 5 1-5 4 ). Læge for institutionen var den kendte københavnerlæge Otto Sperling (senior) (16 0 2 -8 1). Byens eller De fattiges Børnehus, som til 16 59 lå udenfor byen ved siden a f Pest­ huset, genopstod 16 6 2 , da Frederik III forærede Kai Lykkes Gård til dette formål. Denne gård var beliggende på Christianshavn på en del a f den gmnd, som nu Vor Frel­ sers Kirke indtager (Bruun 18 8 7 -9 0 1 p. 647). Som tidligere nævnt, måtte børnene de første år dele mm med beboerne fra det af­ brændte Vartov, desuden flyttedes en del invalider fra Kvæsthuset dertil for at blive passet i perioden 1668-74. Stiftelsen var et sidestykke til Christian IV ’s Børnehus. Den skulle huse de fader- og moderløse bøm , som stodderfogederne tog op på gaderne, og samtidig være et mindre industriforetagende, hvor man spandt og vævede. Det hed derfor i instruksen: »fader- og moderløse bøm , som kan være seks år og derover, også små som kan sidde og pluk­ ke ulden fra dem, som skal kradse. Disse børn tages a f stodderfogederne op på gaden, når de gå der at betle». Fra 1668 kunne private indsætte ulydige og opsætsige bøm direkte fra hjemmene, når forældrene ikke syntes, de kunne magte dem mere. Også kvinder, der var dømt for utugt, kunne afsone deres bøder i Børnehuset, som efterhånden mere og mere gik over til at være en kombination a f kvindefængsel og opdragelsesanstalt for mindreårige. Først med Struensee 1 7 7 1 , under hvem oplysningstidens rationalisme efterhånden vandt over den pietistiske indstilling, blev det forbudt forældre at indsætte deres bøm i Børnehuset uden gmnd. 38 Byens Børnehus og Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.