TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

fessor og overlæge. Berger var en a f pionererne indenfor fødselsvidenskaben (Ingerslev, E. 19 1 3 pp. 18 -19 ). Som Struensees rådgiver og inspirator ved mange af reformerne gjorde han hurtigt karriere i den korte Struensee tid. Efter Struensees fald 1 7 7 1 , blev Berger arresteret og holdt i fængsel nogle måneder. Senere frafaldt man dog tiltale, men han blev forvist til Ålborg. Her praktiserede han til 17 7 4 , hvor han blev rehabiliteret og udnævnt til professor i medicin, kirurgi og fød­ selshjælp ved universitetet i Kiel. Institutionen fortsatte dog uændret under Bergers efterfølger Matthias Saxtorph (17 4 0 - 1800). Under Saxtorph fik stiftelsen en vigtig gave. Dronning Juliane Marie skænkede en gård i Amaliegade (nabohuset til Frederiks Hospital) samt renterne af 25 vestindiske aktier til Fødselsstiftelsen (Trolle 1962 p. 34 og Ingerslev, E. 19 13 P Udvidelsen var nødvendiggjort af, at nyfødte, som ventede på at blive anbragt i pleje, især blandt bønder i Københavns Stift, optog stadig mere plads beregnet for de fødende. Efter åbningen a f den nye stiftelse 178 8 havde man dels nogle betalende fødende til tre takster (de fineste betalte 12 rigsdaler om ugen), dels 50 fattige borgerkvinder, som skulle betjenes a f jordemoderelever under vejledning af den ansatte overjorde­ moder. Endelig havde man de ugifte mødre, som skulle optages i det antal, der var plads til, og hvis bøm kunne anbringes under den offentlige forsorg, uden at moderens navn måtte nævnes. Fødselsstiftelsen havde således to formål, dels ordinær fødselsstiftelse for Køben­ havn, dels uddannelsessted for jordemødre. Jordemodereleverne, som blev kaldt læredøtre, var der særlige regler for. Ifølge dronning Juliane Maries gavebrev skulle der være 1 0 - 1 2 gratister, der et halvt år inden undervisningens begyndelse skulle gøre tjeneste som opvartningskoner og bo på hospi­ talet. Desuden var der en gruppe læredøtre, som sendtes til stiftelsen fra landets for­ skellige stiftelser. Disse skulle betale for kosten, men i øvrigt have gratis undervisning og bo på hospitalet. Formålet med dette var at ophjælpe jordemoderkunsten i provin­ sen. En anden gruppe skulle sendes til Fødselsstiftelsen fra de adelige godser, hvis ejere måtte betale kosten. Også disse skulle have gratis undervisning. Endelig var der en gmppe privatister, som mod betaling fik undervisning a f overaccoucheuren. Denne sidste gruppe skulle have ophold i byen for egen regning og fik ingen kost. For alle gruppers vedkommende var læretiden seks måneder. Undervisningen var dels teoretisk meddelt a f overaccoucheuren, dels praktisk a f overjordemoderen. Den afsluttedes med en eksamen, som blev holdt ved jordemoderkommissionen, hvor overaccoucheuren skulle eksaminere I sidste halvdel a f 1800-tallet var stiftelsen stadig hærget a f voldsomme epidemier af barselsfeber 1845 gjorde C .J. Kayser opmærksom på, at Fødselsstiftelsen i København havde den højeste mortalitet i Europa, idet den 18 29 var nået op på 13% mødremortalitet (Kayser 184 5 p. 3 1 ) . Kayser mente som miasmatiker, at barselsfeber var en epidemisk sygdom, hvis årsag måtte søges i miasma, som formentlig stammede fra den jordbund, Fødselsstiftelsen lå på, men desuden havde årsager i bygningens beliggenhed i byen (overbefolkning i kvarteret) og den konstante overfyldmng med fødende. Han skriver udtrykkeligt, at han ikke ser noget som helst tegn til, at smitte skulle spille en rolle. Til at afhjælpe manglerne stillede han to forslag: 1. at man kunne lukke stiftelsen, hvilket han ikke fandt praktisk, da der var brug for en sadan stiftelse i K ø ­ benhavn. 2. at bygge en ny stiftelse et andet sted i byen. Den sidste løsning, mente han, var den bedste. . , T nohip Efter Kaysers artikel rejste der sig en hidsig diskussion i lægekredse. Lægerne Dahle mp og Homemann mente som Kayser og tilrådede, at man byggede en ny ø se telse, koste hvad det ville, mens andre tvivlede på at behggenheden var en a^ørende faktor. I december 18 39 besluttede man imidlertid at ukke Fødselsstiftelsen og fra den 4 .1. 18 4 0 til 17 .5 . 18 4 0 åbnede man en ny Fødselsstiftelse i Stormgade i en nu nedrevet bygning, der lå på Nationalmuseets grund (Ingerslev, E. 19 p. )• 43