TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

sat en enedirektør for hele hospitalet underlagt kultusministeren. Medicinere var overhovedet ikke repræsenteret i direktionen.

Endnu 18 5 7 kunne professor dr. med O luf Lundt Bang ved Det kongelige Frederiks Hospitals 10 0 års jubilæum betegne sygehuset som et velindrettet og ideelt hospital (Bang 18 5 7 p. 43). o , Få år efter begyndte man at klage over forholdene, og i hospitalets sidste ar var der kun få som ikke uden længsel så hen til det nye Rigshospital. Almindelig Hospital Driften a f de københavnske småstiftelser blev a f mange anset for uhensigtsmæssig. Tanken om en samlet stiftelse, et almindeligt hospital for alle, der a f forskellige grunde ikke kunne forsørge sig selv, voksede. En a f initiativtagerne bag planen om en sådan stiftelse var direktøren for De fattiges Væsen i København, udenrigsminister, grev J.H . E Bernstorff (17 12 -7 2 ) . Han og direktør Villum Berregård (17 17 -6 9 ) fik gennemført, at byggeriet a f Almindelig Hospital kom igang (Rasmussen, R.P. 1939 pp. 2 1-2 5 ) Man valgte en gmnd i nærheden af Frederiks Hospital, nemlig en hjømegrund mel­ lem Ny Toldbodgade og Amaliegade. Her opførtes hovedbygningen og i de følgende ar adskillige side- og tilbygninger, Ugesom man købte naboejendommene til begge sider. N .J. Jardin leverede tegningen. 1769 var byggeriet til ende. Det bestod a f en stiftelse til 600 fattiglemmer, helt el­ ler delvist uarbejdsdygtige, samt en sygeafdeling med 18 sengepladser. Også Almindelig Hospital blev reformeret a f Stmensee. 17 7 1 ændrede han statut­ terne for hospitalet og indførte, at Almindelig Hospitals sygestuer også skulle modtage fattige syge a f borgerskabet. Patienttallet i syge afdelingen steg herefter pludselig ira 18 til 100. Dette var begyndelsen til Københavns kommunale Sygehusvæsen. Selvom Struensees forordning tilbagekaldtes 17 7 3 , vedblev Almindelig Hospitals sygestuer at modtage patienter fra byen. Samtidig samlede man syge fra fattigvæsenets øvnge stiftelser i byen på dette sted. . m c « « Et ejendommeligt intermezzo i Almindelig Hospitals historie ma anføres. 17 7 5 øn­ skede kancelliet at give Den kongelige Grønlandske Handel nye og bedre lokaler. Han­ delen rykkede derfor ind i Almindelig Hospitals bygninger, mens patienterne blev flyt­ tet til Sølvgades Kaserne sammen med patienterne fra Christians Plejehus. Soldaterne fra Sølvgades Kaserne blev indkvarteret i byen Allerede det følgende år måtte man opgive eksperimentet Den Grønlandske Handel skuffede med stort underskud, og soldaterne kunne ikke i længden indkvarteres i b y ­ en. Almindelig Hospital flyttede derfor tilbage til Amaliegade, og soldaterne til Sølv- gadDen Mgende tid kom Almindelig Hospitals lemmestiftelse til at fungere som stif­ telse for de mest hjælpeløse a f fattiglemmerne under Københavns Fattigvæsen. De mere raske boede i byens arbejdshuse. „rivirlpHp Sygeafdelingen på Almindelig Hospital udviklede sig mere og mer . ^ Wev man lægestaben til to overlægeembeder, et kirurgisk og et medicimk Samtidig blev sygeafdelingen løst fra lemmestiftelsen, således at de blev drevet som to selvstændige afdelinger under opsyn a f Kancelliet. . w + jh ,«,, „ f 18 53 var stiftelsen hårdt ramt af koleraepidemien Efter epidemien v a i ^ J ^ k e n hospitalet kraftig. Hospitalets ledelse blev angrebet. Især angre man p j « „ Heerfort, der fra 18 4 1 havde været direktør for fattigvæsenet. Han af kommunalbestyrelsen. 18 4 3 fik han overdraget det økonomiske ansvar -foi ^Almm lig Hospital. Heerfort hævdede selv, efter epidemien i sit svar pa ^ e b e n e a 1844 havde haft planer om at købe naboejendommen til Almmdekg Hosp tid 16.000 rigsdaler, en handel han havde på hånden, men han kunne ikke f a . J ^ m g e gennem kommunalbestyrelsen. Da han i stedet foreslog atu ygge p' «runden bygninger i gården, frarådede Sundhedskollegiet, at man yderligere „mnd vder- med højt byggeri. Man mente, at byggeri på den i forvejen over e y88 § , ligere ville vanskeliggøre ventilationen og øge ophobnmgen af me p 49