TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

H.C.A. 1954).

Nye hospitaler i København I 18 7 0 ’erne udvidedes Københavns Hospitalsvæsen.

1886 kom Vestre Hospital, der 1 9 10 blev omdøbt til Rudolph Bergs Hospital efter sin første overlæge. Det var et special-hospital for hud- og kønssygdomme. 19 75 blev det omdannet til ventehospital ligesom Øresundshospitalet. Ved kommuneudvidelsen 19 0 1 blev Sundby, Brønshøj og Valby kommuner ind­ lemmet i Københavns Kommune. Samtidig overtog København det lille Sundby Hos­ pital, som 19 0 2 udvidede betydeligt. Balders Hospital blev indviet 19 0 3 , og endelig kom 19 1 3 den store fornyelse med åbningen af Bispebjerg Hospital. , En række private hospitaler har aftale med Københavns Kommunale Hospitalsvæ­ sen, det gælder Diakonissestiftelsen (opført 18 8 3), St. Josephs Hospital (opført 18 75), Dronning Louises Bømehospital (opført 1879 ), St. Lukas Stiftelsen (opført 1894), St Elisabeths Hospital (opført 19 0 5), som 19 70 blev overtaget af Københavns Amts Sygehusvæsen og Radiumstationen (opført 1929). Desuden er to hospitaler uden så­ danne aftaler nemlig Finsensinstituttet (opført 1898) og Ortopædisk Hospital (op­ ført 19 35). I nyeste tid er Hvidovre Hospital åbnet 19 7 5 . Som Erik Jørgensen har påvist i sin disputats »Visitationsproblemer og hospitahse- ringsbehov», følger antallet af sengepladser i Københavns Kommune nogenlunde be­ folkningsudviklingen, mens det årlige patientantal har voldsomt stigende tendens i for­ hold hertil (Jørgensen 1966 pp. 27-28). Rigshospitalet I sidste halvdel a f 1800-tallet begyndte man at være utilfreds med Frederiks Hospi- 1 3.1 18 72 ansøgte hospitalets direktion om 120.000 kr. til en grundig ombygrung Bevil­ lingen blev dog afslået a f regeringen a f økonomiske grunde. Fra det første forslag om en udflytning a f hele hospitalet i 18 78 til den endelige vedtagelse i Folketinget 19 0 3, var det en kamp (Gotfredsen 1960). Man udså sig tidligt Nørrefælled til placeringen af det nye hospital. Her stødte man imidlertid på modstand fra militæret, der ganske vist måtte indrømme, at fællederne tilhørte Københavns Kommune, men påstod at have hævd på at benytte dem til ekser­ cits og øvelser. Først 1884 afstod militæret endelig brugsretten af fælleden mod at ta anvist en anden grund. * . .. Det medicinske Fakultet ønskede i tilslutning til hospitalsbyggenet fire nye insti­ tutter: patologisk-anatomisk institut, institut for eksperimentel patologi, farmakolo­ gisk institut og et hygiejnisk institut. Desuden ønskede man en oftabnologisk, en gy­ nækologisk, en dermato-venerologisk,en pædiatrisk og en khnisk-kemisk a de mg. Den første hospitalsplan bestod a f to hovedafdelinger, en medicinsk og en lamrgisk og fem specialafdelinger med ialt 1068 sengepladser. Københavns Magistrat tilbød at bidrage til opførelsen, hvis staten ville støtte ved at købe en ny grund til mi i ære viste sig, at Folketinget ikke var interesseret i at støtte et sådant forslag. Hovedindven­ dingen var, at Københavns Kommune fik for store fordele fremfor provinsen. Flere nye forslag fremkom, men hver gang kørte man fast i Folketinget. 189 / var man nået såvidt, at hospitalsdirektionen helt havde opgivet udflytningen. s .® te man nabogården i Amaliegade, Tietgensgård, for at udvide de bestående institutter ved det gamle hospital. Det viste sig dog hurtigt, at pladsen var for nnge, g | 1903 lykkedes det at få vedtaget det sjette forslag til et nyt Rigshospital Man vedtog alle de planlagte institutter, og at hospitalet skulle være fælles for h ee an 19 10 blev det nye hospital indviet (Salomonsen 19 17 pp. 38 1-9 2). . Hospitalet er i årene herefter langsomt vokset for i 1960 erne og

53