TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

PEST

Indledning Pestepidemier er kendt helt fra oldtiden. Sygdommen er ret let at kende i beskrivel­ ser. Bylderne, den store mortalitet og smitsomhed lader sig spore gennem det indtryk, det har gjort på samtidige. J T , , + Til de ældste beskrivelser hører Biblens beskrivelse af, hvordan Jahve slog filistrene med svære bylder: »De mænd, som ikke døde, blev slået med pestbylder, så at klage­ råbet fra lejren nåede op til himlen». Filistrenes præster og sandsigere rådede til som sonegave at sende lsralitterne »tem guldbylder og fem guldmus svarende til antallet a f filistrefyrster». (Biblen, Samuels Bog I vers 5 og 6). ^ , , , . . Den værste pestepidemi, som har hærget Europa, var den sorte død, der i arene om­ kring 13 5 0 formindskede befolkningen med ialt 25% (Ziegler 1969 p. 238). Det er denne epidemi, der er beskrevet a f Boccaccio i »Dekameron». Efter epidemien stod store landområder i bl. a. England og Tyskland tomme århundreder efter. I resten a f middelalderen og helt op til 1700-tallet rasede pestepidemierne regel­ mæssigt i de europæiske lande. . Kendt er epidemien, der 1665 ramte England, beskrevet af Daniel Defoe (Defoe 1970) i »The great Plaque and London». . . Epidemien i København 1 7 1 1 var den sidste danske pestepidemi, og epidemien 1893 i Marseille den sidste i Europa. , , . , 1893 opdagede Alexandre Yersin (18 6 3 - 19 4 3) pestbakterien, senere navngivet yersinia pestis efter ham. Opdagelsen blev præsenteret på den 10 . internationale kon­ ference i Venedig 18 9 7 (Howard-Jones 19 75 p. 78). Man var på konferencen opmærk­ som på mus, rotter og andre gnaveres store modtagelighed. Kongressen konkluderede, at smitten måtte transmitteres direkte og indirekte gennem afføringen og pus og bylder etc., og at særlig tøj og hænder kunne inficeres. . Under studier a f pestepidemier i Det fjerne Østen fastslog den franske bakteriolog Paul Louis Simond (18 5 8 - 19 47), at den almindeligste smittevej var rotte tillo p p e til rotte, hvor rotterne kunne erstattes af mennesker. Senere lykkedes det Charles Martin (1866 - 19 55) i 19 14 ved eksperimenter at påvise pestbakterier i lopper (Smder & Underwood 1962 p. 490). T;a„ T * ii To andre forskere har arbejdet med disse problemer, det er kineseren Wu-Lien l eh (født 1879) og amerikaneren R . PoUitzer (født 1885). De har skrevet <,m disse smitte­ veje i forskellige situationer. (PoUitzer 19 5 4 p. 483 og Wu-Lien e . f t - h i n Disse undersøgelser blev først afprøvet ved en epidemi i den manchunske by Harbin 19 10 - 11. Pest-epidemiologi Efter en epizooti blandt rotter, især de sorte (ratus ratus), som oftest^lever i nær kontakt med mennesker, bliver rottelopperne hjemløse Den mest sejhvede^ loppe art, og den som oftest vil angribe andre dyrearter, herunder m ennese , : cheopis. Denne loppe må, for at kunne virke som pestvektor, have i prnp for sepsis. Den får da fyldt sin fortarm (proventrikel) med yersinia pestis. Bakterierne f merer sig og blokerer til sidst loppens fortarm. Fortvivle.t a ^ ttp S o m le r n n in e igen alle mulige værtsorganismer, men når kun at sprøjte en lille p ind i værten. En modtagelig vært vil herefter udvikle bubonpest , . Andre dyr end rotter optræder som naturlige infektionskilder. y !I £ _ Det er tvivlsomt om denie infektionsvej altid har været den ahmndeb ge Here fo £ hold taler imod. Man har længe savnet en omtale a f de mange rot e g, 55 ter i U.S.A. er der således fundet pest hos vilde gnavere og sma forekommende tilfælde hos jægere (Sites & Hudson 19 7 2 og Sites &