TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

hvor man kunne tørre vasket sengetøj. Flådens forhold under epidemien.

Krigen pressede på. Den danske flåde havde under admiral Gyldenløve været aktiv i Stralsunds belejring. I november begyndte man at mangle forsyninger, ligesom syg­ dom hærgede, og da svenskerne havde pest i deres flådebase Karlskrona, mente man ikke, der var risiko ved at søge væk fra Østersøen nu. Kun en mindre dansk afdeling, som var sammensat a f de mest raske blandt besætningerne på skibene, krydsede fort­ sat rundt ved Rygen. Det viste sig senere at være en fejldisposition, for den svenske hovedstyrke søgte netop på dette tidspunkt ud fra Karlskrona og skaffede de afgø­ rende forsyninger frem til Stralsunds indesluttede forsvar. For at hindre pesten i at brede sig blev de fleste a f flådens ca. 18.000 mand store besætning indkvarteret i landsbyer på Lolland, Falster og Møen. Skibene blev lagt op. Man beholdt kun 2000 mand til det nødvendige reparationsarbejde på Holmen og 200 mand til vagttjeneste ved skibene. Strenge afspærringer oprettedes mellem byen og Holmen. Varer måtte afleveres uden for afspærringerne. Søfolkene måtte ikke søge ind til Nyboder, hvor de fleste af dem havde familie. Et marketenderi indrettedes, og barakker opførtes til soverum - en kold fornøjelse (Garde 18 3 3 II p. 236). I januar 1 7 1 2 kom resten a f flåden under viceadmiral Barfoed hjem. Denne flådes mandskab kunne ikke sendes ud på landet. Dels forhindrede islag sejlads i Øresund, dels var fjendens flåde i Østersøen endnu. Folkene måtte derfor indkvarteres på ski- bene. Det viste sig umuligt at hindre kontakt mellem folkene på skibene og befolkningen i Nyboder. Det er dog vanskeligt at afgøre, om dette havde nogen indflydelse på sund­ hedstilstanden de pågældende steder. Sygeligheden blandt mandskabet havde nemlig længe været stor. Allerede i december 1 7 1 0 var man bekymret over de mange syge. Da flådens faste medicus Jens Bing mente, at sygeligheden kunne være forårsaget af forkert kost, blev generalkommisariatet beordret til at konferere med overadmirali­ tetet om et nyt spisereglement (8. december 17 10 ) . Man ændrede lidt på de faste ret- ter i menuen. Der indførtes et grødmåltid mere om ugen, samtidig nedsattes ølrationen fra 20 til 17 1/2 potter ugentlig pr. mand. Nogen større indflydelse på sundhedstil­ standen havde det vist ikke. Som noget nyt blev skibene udstyret med varmt tøj beregnet på de dårligst klædte af matroserne. Uniformer kendte man ikke før i slutningen af 1800-tallet indenfor Sø­ værnet. De fattige matroser gik ofte meget dårligt klædt. De var hovedsagelig afløn­ net i naturalier, og klæder indgik ikke heri. Det hårde arbejde sled kraftigt på tøjet. I januar 1 7 1 2 døde en del søfolk stadig hver dag i København. Nødkirkegården under Holmens Sogn, beliggende i Rigensgade, måtte tages i brug. Pesten var dog på retur. Formentlig havde den da raset længe i flåden, og den i 1 7 1 0 omtalte sygelighed kan udmærket have været pest. Epidemien slutter. Efterhånden stilnede epidemien a f både i byen og blandt søfolkene. Langsomt kun­ ne livet vende tilbage til de normale folder. , , f 1 7 1 2 ophævedes sundhedskommissionen. 500 tomme huse skal have været en del at pestens resultater. Ialt synes over 20.000 personer at være døde. Sundhedskommissionen. Sundhedskommissionen nedsattes med kongelig forordning af 3. juli 1 7 1 1 (Køben­ havns Diplomen tarium 1872-87 p. 15 3 ). 65