TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Det var naturligt, at Ernst var medlem a f sundhedskommissionen som leder a f vægter- korr>set Kay Kling: Rådmand K ay Kling (død 17 2 7 ) var medlem af Københavns Magistrat. Han var parykmager og havde talrige offentlige hverv, da han blev udnævnt til medlem af sundhedskommissionen. Kling var kommitteret De fattiges Væsen, medlem a f direk­ tionen for Børnehuset og ansvarlig for indkøb a f materialer til vævestuerne samme­ steds. Andreas Weyse: Andreas Weyse (16 6 4 - 17 2 5 ) var købmand indkaldt til København 170 0 fra Sachsen. Han var siden 17 0 8 justits- og kammerråd og blev benyttet a f kon­ gen til talrige udenlandske forretninger, især a f finansiel karakter. Weyse blev ligeledes a f sundhedskommissionen benyttet som ekspert i fmanssager. Hans hustru Marie Elisabeth født Gassmann døde 1 7 1 1 , formentlig af pest. Johan C. Ernst: Generalbygmester Johan Conrad Ernst (16 6 6 -17 5 0 ) var bror til politimesteren. Ernst var allerede 16 9 3 blevet udnævnt til kongelig bygmester. Han blev 1 7 1 6 udnævnt til generalbygmester og var desuden bygmester specielt for flåden og byen København. Som påvist af Roepstorph (Roepstorph 19 70 ) var han en sær­ deles talentfuld arkitekt. Blandt hans hovedværker er Operahuset, nu sæde for Østre Landsret. Han var desuden tegnet Elers’ Kollegium og Holmens Kirkes kapel. Ernst var så heldig 1 7 1 9 at vinde den store gevinst i tallotteriet. Han blev herefter i stand til at slå sig ned på Avnsøgård som godsejer og levede her resten a f sit liv. Endelig var Peder Fjellerup (medlem af de 3 2 ’s råd), Baltzer Secmann (etats- og justitsråd) og stadskaptajn Jacob Hoe medlemmer a f sundhedskommissionen. I den sidste trediedel a f epidemien blev sundhedskommissionen udvidet bl.a. med to officerer som repræsentanter for hæren. Sundhedskommissionen var altså sammensat a f repræsentanter for et bredt udsnit af Københavns befolkning. Bemærkelsesværdigt var det, at hæren så sent blev repræ­ senteret. Dette så meget mere som det var Københavns kommandant, generalmajor Cormaillon, med hvem sundhedskommissionen havde de fleste stridigheder. Sundhedskommissionens arbejdsgrundlag hvilede på forordningen a f 7. juli og se­ nere. Den første forordning, som var udsendt samme dag kommissionen nedsattes, foreslog, at der etableredes et nødlazaret. Desuden blev hovedretningslinien for be­ handlingen a f de syge under epidemien pointeret, nemlig isolation a f de syge og smit­ tede. Sundhedskommissionen skulle derfor også oprette et »probérhus», hvor mistænk­ te personer kunne isoleres i op til 14 dage, mens man iagttog udviklingen hos dem. De tusinder af syge gjorde dette helt omsonst. Desuden udvidedes vægternes antal. A f mere praktisk karakter var rådet om at gøre foranstaltninger til at skaffe brædder fra hele byen til brug ved tømring a f ligkister. Sundhedskommissionens kommissorium. Nogle dage senere, den 1. august 1 7 1 1 (Københavns Diplomentarium 18 72-8 7 V III pp. 1 6 1 og 166), udkom en ny forordning forfattet af sundhedskommissionen med an­ visning på, hvordan befolkningen skulle forholde sig for at hindre pestens udbredelse i København. Denne forordning må betragtes som sundhedskommissionens eget oplæg til arbej­ det. Den indledtes med at fastslå tidens holdning til sygdomme som et Guds ris over folket, hvorfor en vigtig foranstaltning var bøn og melse. Dette blev gentaget i de før­ ste a f de 35 punkter, som forordningen bestod af. Herefter tog forordningen fat på at udstikke retningslinier for behandlingen. Sundhedskommissionen ville ansætte såvel universitetsuddannede medicinere som laugsuddannede kirurger, foruden særlige kvarterkommissærer til at varetage arbejdet blandt de syge i byen. Man opfordrede folk med midler til selv at leje et hus, eventuelt i samarbejde med andre, hvor de pågældende familiers syge kunne passes a f privat an- Kommissionens eget oplæg.

68