TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Udtrykkeligt nævnes i flere forordninger vægterne, hvis antal skulle øges fra 66 til 88 som følge a f epidemien. Vægternes pligter bestod sædvanligvis i at passe gadelamper­ ne- tranlamper - som tændtes på ikke månelyse nætter, desuden skulle de modvirke ty­ veri, slagsmål og stratenrøveri, og endelig skulle de forhindre, at folk kastede deres af­ fald ud på gaderne - et helt umuligt job . Natten igennem skulle de råbe timeslagene. De mønstredes om aftenen på Rådhus­ et, hvor de også om morgenen rapporterede, om noget i nattens løb var passeret (Stein 1898). Under epidemien var det dobbelt vigtigt at våge over byens sikkerhed. De mange tomme huse var en stor fristelse for skarerne a f besiddelsesløse tiggere og omstrejfende vagabonder. Til hjælp for vægterkorpset fungerede en afdeling ryttere, der ved en enkelt lejlighed blev assisteret a f regulære soldater, stillet til rådighed a f Københavns kommandant. Vågekoner: Til at passe de mange syge arbejdede i byen en lang række vågekoner og vaskekoner, som dels kunne ansættes a f private til at passe syge i hjemmene, dels an­ sattes afkomm issionen på lazaretterne. Skrivere og andre: Til at modtage indberetninger fra kirurgerne og medicinerne, samt til at holde rede på de mange ind- og udskrevne patienter på hospitalerne, ansatte sundhedskommissionen en række inspektører og skrivere. Desuden ansattes kokke, spisemestre og ligkvinder til at lægge de døde i kisterne Gravere: E t særligt problem udgjorde ligbærere og gravere. Graverne var ansat a f sognepræsterne ved de enkelte kirker til at betjene kirkegår­ dene. I løbet a f få dage voksede arbejdet dem over hovedet, og man måtte ansætte ekstraordinære hjælpekræfter. Dette lod sig kun vanskeligt gøre under epidemien, idet dødeligheden, specielt blandt gravere, var enorm. Mule skriver i et brev, at efter tre dage var kun seks a f de nyansatte gravere i live. Trods lofte om gode lønninger var det vanskeligt at skaffe folk nok under disse om­ stændigheder. Man førte forhandlinger med generalløjtnant Cormaillon, Københavns kommandant, om at udlåne soldater til gravere, men fik blankt afslag. Generalen skulle ikke risikere sine soldaters sundhed. Han havde forsvaret a f København at tage i betragtning. Senere lykkedes det, efter kongens indgriben, at skaffe tilladelse til, at soldaterne mod beta­ ling, og hvis de ville, kunne fungere som gravere, dog uden at skulle lægge de døde i jorden. Herefter gravedes otte kuler nær Garnisons Kirkegården vest for Kastellet uden for Volden med plads til ca. 1000 lig. Professor Mule skriver 29.8., at man har beregnet 200 lig i hver kule. Tit begravedes de døde uden kiste. En overgang anvendte man fanger fra Bremerholm til at lægge de døde i jorden, men også fangerne døde i stort tal. 1 nogle af klagerne, der senere indkom over sundhedskommissionen, nævnes netop disse forhold. Det nævnes, at flere hundrede lig lå ubegravede og utildækkede, nøgne på jorden ved sundhedskommissionens nødkirkegårde, til stor gene for de omkring­ boende. Desuden blev der klaget over, at begravelserne inde i byen udsendte en frygte­ lig stank. Sundhedskommissionen var nemlig ikke gået så vidt som til at forbyde be­ gravelser indenfor voldene, hvilket vel havde været mest naturligt. Følgen var, at kirke­ gårdene inde i byen meget hurtigt blev så overfyldte, at graverne satte flere kister ned oven i hinanden for at spare plads. De øverste kister blev derfor kun dækket med et nødtørftigt lag jord. Ved rensning efter epidemien måtte der da også køres flere hund­ rede læs jord på kirkegårdene. En speciel plagsom ulempe var begravelser under gulvet og i krypterne under kir­ kerne. Mule skriver om dette i sine breve, at stanken var uudholdelig inde i kirkerne. (Mule 18 9 5 p. 3 19 ). 76