TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

KOLERA

Indledning.

Der hersker enighed om, at kolera stammer fra egnene mellem Ganges og Bramma- puthra i nærheden af Gangesdeltaet, det nuværende Bangladesh. Sygdommen har for­ mentlig været endemisk her i hvert fald siden 1700-tallet. Hirsch og Pollitzer (Hirsch, A. 18 8 1-8 2 p. 305 ogPollitzer 19 59 pp. 1 1 - 1 4 ) kan ci­ tere ældre arabisk og kinesisk litteratur, der tyder på, at sygdommen har været kendt lige fra 1400-tallets midte. Arvidsson mener imidlertid ikke, at de pågældende kilder er tilstrækkeligt underbygget og mener det ikke bevist, at sygdommen har været kendt i mere end ca. 200 år (Arvidsson 19 72). Den første pandemi begyndte 1 8 1 7 , idet den bredte sig fra egnen omkring Ganges­ deltaet mod øst via Java til Japan, som den nåede 18 2 2 . Mod vest bredte epidemien sig tværs over den indiske halvø til Arabien, herfra nordpå gennem Det røde Hav til Per­ sien og videre til det sydøstligste hjørne a f det europæiske Rusland omkring Tiflis og Astrakahn, som blev ramt 18 26 . Mod syd nåede epidemien Zanzibar og Madagascar. Den anden epidemi startede omkring 1826 i samme område som den foregående. Den bredte sig mod vest gennem Indien til Afghanistan og derfra mod nord langs Det kaspiske Hav til byen Orenburg. Epidemien her blev udgangspunktet for en europæisk epidemi, idet den bredte sig nordpå til Moskva, som den nåede 18 3 0 , herfra mod vest til Finland, og gennem Balticum til Sverige, som fik sin første koleraepidemi 18 34 . To år før havde der været en epidemi i Drammen i Norge. 1 8 3 1 var der kolera i Hamburg og Berlin. 18 3 2 nåede epidemien Dublin i Irland. Den førtes herfra med irske udvandrere til Amerika, hvor koleraen rasede i de følgende år både i Nord- og S yd ­ amerika. Samtidig førtes den fra Dublin mod sydøst til Midteuropa, hvor Sydfrankrig blev ramt af den 18 3 7 , samme år som epidemien påny optrådte i Berlin. I løbet af 18 3 7 stilnede epidemien dog af. Den tredie koleraepidemi begyndte 1840 og bredte sig de følgende år i sommermå­ nederne mod vest og øst til Indien, Bagindien, Kina og det sydlige Arabien. 1847 og 1848 rasede epidemien i hele Rusland. Samme år optrådte den også i Fin­ land og Norge, mens Sverige fik sin anden store koleraepidemi 18 50 . Det var under denne pandemi, Danmark havde sine første tilfælde a f kolera, hvilket ikke kan undre, da landet var omgivet af kolera til alle sider. 1848 optrådte de første tilfælde i Dragør. 1849 havde vi nogle få kolerapatienter på briggen »Ørnen» på K ø ­ benhavns Red. Endelig havde vi den større epidemi 18 50 i Bandholm med 28 tilfælde og 15 dødsfald (se herom senere). Da sygdommen i 18 5 3 så småt var ved at forlade Europa, blev Danmark angrebet, og vi fik nu den første større koleraepidemi. Syg­ dommen fortsatte dog i resten af Europa med mindre udbmd lige til 18 6 1 (Petersen J 1892). Den fjerde pandemi startede 186 3 ved Gangesdeltaet og bredte sig hovedsagelig mod vest til Arabien, Nordafrika, gennem Lilleasien og Balkan til Tyskland, som nå­ edes 1866. Fra 1866 til 18 70 var der i perioder kolera i Sverige, på De britiske Øer og i det Femte kolerapandemi varede fra 18 8 1 til 1896. Den bredte sig fra Gangesdeltaet som de øvrige via Arabien og Ægypten til Marseille og Toulon 1884 , nåede herfra Paris og Valencia i Spanien 18 8 5. Napoli blev ramt 1884 , samme år som Koch opdagede ko- leravibrionen. I 1892 og 1894 var der kolera i Hamburg, Paris og Moskva samt en mindre epidemi i Sverige. Den sjette pandemi begyndte 1899 og rasede især i Indien, men også i Sydrusland, Ungam og det østlige Tyskland. Denne epidemi holdt sig lige til 19 2 0 med spredte til­ fælde. meste a f Vesteuropa bortset fra Danmark og Norge. 18 7 3 havde Sverige sin sidste større koleraepidemi.

92