TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Danmark og København 1853. Danmark havde 18 5 3 et nyt forfatningssystem med et ret demokratisk centralstyre. Det var endnu for ungt til at fungere helt efter hensigten. Valgretten var begrænset (kvinder og tyende havde ikke valgret). Magten i Folketinget lå hos det nationallibe­ rale borgerskab, i Landstinget hos Højre, der bestod a f den gamle embedsstand og gods­ ejerne. Kommunalt var København styret a f magistraten med de gamle prøvede kræ f­ ter, mens borgerrepræsentationen, der især havde vejledende myndighed blev ledet af De Nationalliberale. Både under arbejdet for reformer inden epidemien, under selve epidemien og bag­ efter var konservatismen i de styrende organer årsag til, at vigtige beslutninger blev 19 7 5 ) ** VC*vi^ig modtagelse i borgerrepræsentation og Folketing (Friisberg Udenrigspolitisk havde landet store problemer. Første Slesvigske Krig 1848 - 18 5 1 var vundet, men det slesvigske spørgsmål var absolut ikke afklaret. Hygiejniske forhold. Boligforhold: København havde ca. 140.000 indbyggere i 18 5 3 . Dette var en over­ ordentlig sammenklumpning a f mennesker på et lille areal. Villads Christensen har i sin bog »København 1840 - 1857» regnet ud, at dette svarer til ca. 50 kvadratalen a f byens flade pr. individ. Til sammenligning havde man i Paris 83, Bruxelles 10 0 og London 2 7 7 kvadrat­ alen. Endnu mere grelt bliver det, hvis man beregner antallet a f beboere pr. kvadrat­ alen bolig (Christensen, V. 1 9 1 2 p. 134 ). Husene i de gamle bydele var oftest i tre etager med beboelse fra kvisten og ned til kælderen Et særligt problem var de mange kælderbeboelser, hvor grundvandet under­ tiden stod højt midt pa gulvet, og man i regnvejr kunne risikere at drukne i vandmas­ serne. som udsendtes til husvisitation under koleraepidemien, havde ingen anelse om, hvor dårlige forholdene egentlig var. J.C . Magnus fortæller i sin bog om koleraepi- emien (Magnus 18 5 3 pp. 15-20), hvordan han efter epidemien, med en forhenværen­ de koleralæge som vejviser, førtes mndt i de kvarterer a f byen, den pågældende læge visiterede under epidemien. Sammen så de på en kælder beliggende i en kæmpestor lejekaserne. »Familien her hørte til de usleste fattige, det sa ajegn ok , De laa i et Hjør­ ne paa Straa, thi Senge havde den Slags fattige ikke. Men her herskede saa utaalelig Stank, at jeg ikke kunde tro andet, end at Familiens egen Urenlighed var Skyld deri» Lægen ydede derfor ingen økonomisk bistand, hvilket han havde haft mulighed for a f de ganske vist beskedne midler, som koleravisitatoreme havde med sig Først senere d? n ted ™ koleraJæ8en kaldt ud til en familie, som ifølge anmeldelse skulle ^ / læ genk0m ind 1 Sården det Pågældende sted, kunne han ikke se ^ “ 611 SY8 >>selv-anden Paa Dueslaget ovenover De dårligste beboelsesejendomme kaldtes pjalteborge. A f dem var der mange med karakteristiske Øgenavne f.eks. »Hvideros» i Adelgade alene med 2 30 beboere og »Pjaltenborg» i Peder Hvidtfeldts Stræde samt »Slottet» og »Tordenskyen» (omtalt f Bergsøes »FraPiazza Del Popolo»). uiu cu^yen» lomrait i Som et eksempel på, at man dengang havde folk, der udnyttede boligsituationen hphnpi f ™ Up 0m, ejem e, e? karre På Amagergade: »En smudsig, faldefærdig Rønne beboet a f 70 Familier og her døde ogsaa 2 1 Personer under Epidemien. Dette Hus er assureret for 6.800 Rigsdaler. Denne Værts Gevinst er, foruden de 4% a f Købesum­ men, 2.260 Rigsdaler Aarligen eller henved 30 % a f Stedets Værdi». Den 6. januar 18 5 2 blev den gamle demarkationslinie udenom Københavns fæ st­ ningsværker ophævet, og en ny blev trukket svarende til en linie udenom St. Jørgens-, 94 n L + •? vf Lokummerne» i e r p r e t s e d e ^ B r a d d e v æ g g e ) ) ! ^ 6 L a t l i n “ i n d “ F a m “ i e n « e n n e m d e