TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Peblinge-, og Sortedams Sø (Algreen-Ussing 18 5 1-5 5 p. 385). Området mellem den tid­ ligere fæstningslinie og nuværende demarkationslinie blev herefter frigivet til bebyg­ gelse for de ejere, der havde grundene. Dette førte til et voldsomt spekulationsbyggeri i området. Resultatet a f dette byggeri har vi i dag i »broerne». Det første der blev bygget var Nørrebro, det nuværende indre Nørrebro, kvarteret omkring Ravnsborggade og Blågårdsgade. Dette område, sammen med de senere be­ byggede på Vesterbro og Østerbro, er træffende skildret af Steen Eiler Rasmussen (Rasmussen, S.E. 19 74 p. 106). »Skønt der nu var plads nok, blev den tætte og høje bebyggelse typisk for Københavns såkaldte brokvarterer». Loven krævede brede gader, men sagde ikke noget om gårdene, blot man overholdt et vist minimum a f friareal. Resultatet var et byggeri i 4-5 etager med sidebygninger og baggårde, en klar forringel­ se af det man havde. Årsagen var, som Steen Eiler Rasmussen skriver, finansieringen. Jo flere lejligheder, man kunne presse ind i husene, jo større blev indtjeningen, og jo større lån kunne der optages. Ordningen var beregnet for landbrugsejendomme og stammede fra før industrialiseringen. Renovationsvæsen: Et problem nært tilknyttet bolighygiejnen var renovations­ systemet. Her var man i København 18 5 3 ikke nået længere end til grubesystemet (Carøe 18 9 1-9 3). Dette bestod i, at man under sit »privet», som i begyndelsen næsten altid var placeret i gården, men senere ofte blev flyttet ind i selve huset, f.eks. under trappen, havde udgravet en stor gmbe foret med ler og beklædt med træ. I denne op­ samledes latrinen. Én til to gange om året kom natmandens vogn på bestilling af hus­ værten. Han burde nu tømme gruben til bunds, men da en sådan grube kunne rumme flere vognlæs, og da husværten betalte pr. læs, enedes man ofte om at tømme det øverste lag. Selve overførslen fra gruben til vognen foregik med store træøser, og det skal ifølge samtidige kilder have lugtet svært, ligesom der ofte var spildt rigelige mæng­ der af latrin, dels på grund a f selve arbejdet med øsen, dels på grund a f de utætte vogne. Man kunne følge vognens spor ned gennem gaderne. Stanken fra príveteme skal i sommermånederne have været særdeles uudholdelig. Især var placeringen under trapperne uheldig. Stanken steg fra priveten op gennem trappegangen og ind i alle lejlighederne. I den hygiejniske komités beretning fra 18 5 1 nævnes det om renovationsvæsenet, at de væsentligste mangler ved príveteme dels var mangelen på sæder, idet man ofte var 40-60 personer pr. lokumssæde, dels placeringen under trapperne. Latrinen kørtes af privilegerede vognmænd til samleoplagspladser udenfor volden, hvor den solgtes som gødning til amagerbøndeme. Den ikke afsættelige del a f latrinen lod man flyde ud over stranden ned mod Øresund. I løbet a f 18 4 0 ’eme var det blevet almindeligt i de nye huse hos mere velhavende folk at indlægge vandklosetter i lej­ lighederne. Vandklosettet var en gammel opfindelse. Henry Sigerist (Sigerist 19 4 3 p. 230) har i en morsom artikel omtalt dets fremkomst i 1500-tallets England, opfundet a f Sir John Harington, Elisabeth I ’s gudsøn, som forøvrigt var forfatter til en berømt bog om hygi­ ejne. Uden et dertil hørende kloaksystem var wc imidlertid ikke nogen hygiejnisk fordel. Udskyllet blev ledet til de store gruber, som hurtigere blev fyldt på denne måde. I værste fald blev afløbet ledet udenom gruberne med spildevandet fra køkkener og tag­ render direkte ud i de åbne rendestene på gaderne (Nørregaard 1959). For nutidens mennesker synes det ejendommeligt, at det var tilladt at transportere menneskefæ­ kalier med dagrenovationen, blot de blandedes med hestegødning. Vandforsyning: Også vandvæsenet gav København problemer. Det meste af byen blev forsynet med drikkevand, ledet ind til byen fra Emdrup Sø og Sortedams Sø. Det drejede sig altså om urenset overfladevand. Vandet førtes ind til byen i trærender, for de ældstes vedkommende fabrikeret a f udhulede pommerske fyrrestammer. Vandet bestod enten a f pumpevand, som måtte pumpes op fra trærenden med en pumpe i gården, eller a f springvand, der selv kunne løbe ud a f tappen. Det hørte til de store 95