TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

der havde vist sig i kommissionen med hensyn til kloakanlægget, bevirkede, at kloak­ sagen måtte sættes i bero på nuværende tidspunkt. Derimod anbefalede regeringen an­ læggelse a f det nye vandværk og belysningsgasværk (Christensen, V. 1 9 1 2 pp. 182-93). Kloaksagen var altså strandet. Der skulle gå over 70 år, før byen under store omkost­ ninger blev kloakeret. Fædrelandet skrev da også den 2 1.6 . 18 5 4 : »Det har kostet K ø ­ benhavns Kommune mindst 500.000 Rigsbankdaler at udskyde Kloakemes Anlæggel­ se». Navnlig én læge var utrættelig i sine angreb på Københavns dårlige hygiejniske for­ hold. Det var Claus Jacob Emil Homemann ( 1 8 1 0 - 1890). Efter kirurgisk og medi­ cinsk embedseksamen 18 3 3 - 18 3 4 blev han kandidat på medicinsk afdeling på Frede­ riks Hospital og senere reservelæge samme sted. Han blev dr. med. 18 39 på en afhand­ ling om Calomel. Fra 18 39 - 18 4 1 var han på en lang udenlandsrejse, hvor han besøgte tyske, franske og engelske universiteter. Især blev han påvirket a f de miasmatiske, h y­ giejniske tanker, der herskede i England. Da han kom hjem blev han læge ved Livs­ forsikringsanstalten, en ansættelse der varede til 1889 . Fra 18 4 0 ’eme var han utrætte­ lig i sin kritik a f Københavns hygiejne. Utallige artikler skrev han. Han var udgiver og redaktør a f et særligt tidsskrift om disse forhold »Hygiejniske Meddelelser og Betragt­ ninger». 1848 skrev han artiklen »Om Kjøbenhavns stillestaaende Vande. En hygiejnisk Bemærkning) (Homemann 1848). Heri omtalte han de københavnske stillestående vande, hvortil han regnede Stadsgraven, Kastelsgraven, Rosenborg Slotsgrav og de udenfor Amagerport beliggende »flader». Disse vandreservoirer tjente dels som udled­ ningssted for spildevand, dels som drikkevandsreservoir (Rosenborg Slotsgrav). I som­ mervarmen udsendte de en voldsom stank, og Homemann mente, med grund i sin miasmatiske sygdomsopfattelse, at dette var en af de største farer for København under en koleraepidemis tryk. Helst så han alle kanalerne tilkastet og Københavns status som fæstningsanlæg opgivet, men da dette var urealistisk, og Homemann altid var en overordentlig realistisk forhandler, foreslog han i stedet: 1) »at Vandet fra Gravene hellere maa holdes for højt end for lavt for at dække Bredeme og hindre Ud­ dunstningerne fra disse», 2) »at alle Urenheder, der opgraves fra de stillestaaende Van­ de, ikke maa blive liggende, men bortskaffes» (dette var meget fremsynet, og i virkelig­ heden gik det sådan, at graven ganske vist blev oprenset, men urenlighedeme kom til at ligge på bredden i månedsvis), 3) »de Afløbsrender o.s.v. til Gravene som forhaa- bentlig nu blive afskaffede maa gives fuldstændig Afløb andet Sted». 1847 havde Homemann udgivet en pjece »Om adskillige Mangler ved den offent­ lige Renlighed i Danmark og om en forbedret Vandhygieine som Middel herimod» (Homemann 1847). Heri påviste han Københavns katastrofalt dårlige sanitære stilling og understregede samtidig, som en a f de første, drikkevandets store betydning som smittekilde ved kolera. I artiklen »Den seneste Choleraepidemi i England» fra 18 5 1 (Homemann 18 5 1) kom han igen ind på de dårlige sanitære forhold i København. Især omtalte han her bolighygiejnen og nævnte en hel række steder, hvor han forud­ så at koleraen ville tage sit udgangspunkt under en københavnsk epidemi. Han tviv­ lede ikke på, at epidemien ville komme. Det drejede sig om de kendte tidligere nævnte pjalteborge: »Hvideros», »Pjaltenborg», »Slottet» og gaderne Klerkegade, Kokkegade, Amagergade, Lille Søndervoldstræde (det københavnske kvarter, hvor koleraen kom til at gøre så store indhug), Dronningensgade, St. Peders Stræde, Teglgårdstræde, Borgergade og Adelgade. Stort set kom hans fomdsigelser til at slå til. Forholdsregler inden epidemien 1853 . Ved forordningen a f 19 . oktober 1804 og 8. februar 1805 havde Danmark op­ rettet et karantænevæsen igen (Petersen C.P.N. 18 3 3 II pp. 467-69 og 474 -50 1) Efter pestepidemien var de gamle karantænestationer på Saltholm, Sprogø, Kyholm rn.fl. blevet nedlagt. På Kyholm havde man under Napoleonskrigen haft et kystfort. Det blev nu nedlagt, og i stedet blev der påny indrettet karantænestation. Til at ad­ ministrere karantænevæsenet nedsattes i alle havnebyer en kommission: »bestaaende af en Øvrighedsperson, Stedets Physicus eller anden Læge, en a f de Kgl. Søe-Officerer, 97