FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

91 Min Muse, som havde endnu mere at bortsænde, fandt Skibsrummet for knapt til at modtage det øvrige Gods — hun syntes lidt fortrædelig derover — men jeg beroeligede hende — Madam, sagde jeg, hvad om det du har sendt, befindes at være Vraggods og baade Ladning og Fragt tabes — og i andet Fald saa gaae mine Skibe oftere til Tilskuerens Havn, og de kand altid befale over mig. Glædelig Nyttaar Hr. Tilskuer, her har vi hverken engelske, tyske, franske eller danske Nyeaar^Ønsker og i Kiøbenhavn selv findes neppe et til en Tilskuer. Du seer altsaa at saa gierne jeg vilde sænde dig et, er det mig dog plat umueligt, med mindre jeg umagede min Muse, men hun er af den sidste Samtale saa yd* myget at hun proponerer Lapidar Stiil eller rimfrie Jamber — «Madam jeg har aldrig skrevet rimfrie Vers og skal med Guds Hielp aldrig skrive dem, og hvad Deres Lapidarstiil angaaer, saa gid Tilskueren i det minste [leve] saa længe at jeg ikke kand skrive lapidar Stiil over ham, — og over alt Madam seer De her at mit Hierte, ganske (? ) prosaisk — hjælp mig til et Nytaar* ønske uden Deres Hielp ligesom jeg uden Deres Hielp haaber at slutte dette Brev.» — Kiere Rahbek — jeg anbefaler mig — og hvis jeg ikke just nu var fortrydelig paa hænde — ogsaa min Muse til dit vedblivende Venskab. Jens Zetlitz. Zetlitz hadde et Wesselsk glimt i øiet, man merker det endnu i nogen nytaarsvers til hans ven kaptein Klow — og i en vise til et skyteselskap i Mandal, hvor han blev fuglekonge. [Vidensk. Selskab. Tr.hjem .] Til Velbaarne Capitain Peder Klow. Jeg veed ey om De merker alt det Smukke Paa disse otte Linjers Indelukke Men see kun t il! see Blade, Blomster, F ru g t,*) 9 Brevet ender med en nydelig tegnet blomsterkurv.