FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

97

O g hvis Aand du kiender vel, Rahbek lyder Hiertets Bud H a n i Q væ l sig tar en Brud — Hænde, som med ham vil deele Daarers Spot og Ondes Had, En af disse Søster^Siele Skabt at giøre Gode glad, Hænde gad jeg gierne see I hans Arme blussende — M o r! det faaer jeg ikke skue ! Vel! med D ig jeg klinke v il: Stadigsskiøn, som Dydens Lue Brænde deres Elskovs I l d ! Fader«Glæde, ModersFryd Vorde Bakkehusets Pryd.

Lye d. 6te Augusti 1798.

Jens Zetlitz. P. S. A t dit spedlemmede Brev af 17 Julii dette A . var mig uendeligen kierkommet, det vil du ikke drage i Tvivl— var det end ikke Venskab — Sielden* heden af dine Breve maatte giøre dem kiere. Naarjeg siger at jeg har læst dit Brev oftere og stedse med stb gende Fornøyelse, saa er det den bogstaveligste Sand? hed — jeg skulde fristes til at ligne dine Breve med et svært mathematisk Problem — man forsøger at opløse det, men kommer ikke rigtig af dermed, men man er bleven noget bekiendt, man arbeyder om igien, og om« sider opløser man det ganske, og da er Glæden fuld* kommen — man indseer Problemets Dybsindighed, og man faaer Anledning til at complimentere sin egen — vist nok er det at læse dine Breve, sær naar man saa sielden seer din Haand, Labor, men saa er og her an* vendeligt: Labor ipse Voluptas. Tak — mit hele Hiertes varme Tak! for Indbydeb sen til Bakkehuset. Jeg skulde være en Fiende af mig selv, hvis -jeg — om Nødvendigheden fordrer mig mere ned til Kiøbenhavn — ikke benyttede mig deraf, da jeg er fuldeligen overtydet om at du ikke menede at sige mig en tom Høflighed, og tiltroer dig den fra alt Venskab uadskillelige, Oprigtighed, at visemig Døren hvis jeg kom dig til sand Uleylighed — 7 — . Fra Det norske Selskabs kreds.