FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

108 meere skrive til Buskerud - men hvorfor iust til Buske* rud vil De sige, da ieg med lige saa liden Umage kan skrive Dem til i Christiania? ieg tør ikke svare Dem paa dette Spørgsmaal — det er, og maaskee vil evig blive mystisk for Dem og for alle Mennesker und* tagen mig selv. - - Kort: ieg er i det ulykkehgste Humeur af Verden — lev De imidlertid vel, Beste V en1 Troe, at mit Venskab følger Dem paa hvad Sted De kommer i Verden og at ieg er Deres evig hen* givne Ven Rein . V e r te . D. S. Jeg havde nær glemt at fortælle at jeg fra K.havn har meget got Haab. - Kamerherre Warenstedt, Directeur for Theatret har modtaget min Piece med de Ord at omenskiønt man nu ikke gierne opfører Sørge* Spil, bør dog en Original blive recompenseret, at der* som Stykket finder Bifald vil han interessere sig or mig — Jeg havde intet at frygte for dersom han var en compétent Dommer — vale —. Min beste Ven! Jeg havde ikke formodet at Jeg først skulde skrive Dem til, og det uden at vide hvor de logerer, følgelig uviss, om mit Brev kommer i Deres Hænder. Men Aarsagen er denne, ved at kaste Øynene i min Tra­ gedie, har Jeg opdaget en grov Feyl, 3 act 3die Scene, hvor der i stæden for U lveland den 24de A u g . 1785.

Jeg taler Sandhed kun, og Jeg T il Sandheds Ven vil nærme mig Med dem, men skrækkes bort igien

vilde behage at sætte følgende Linier, om der endog måae raderes ud, eller skrives over, det maae ikke hielpe — Jeg taler Sandheds Sprog, og Jeg for Sandheds Ven Fremkommer som dens T o lk men, skrækket dølger den.