FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

114 Kone holder endnu af mig, og saa længe det varer er jeg lykkelig, det er at sige jævnt lykkelig saaledes som en Bonde er det. — Her er undertiden Mangel paa Siæleføde. Jeg ønsker mig derfor ofte tilbage, en Gang imellem, i den gamle kiære Kreds, og i Tankerne sid* der jeg ofte paa Bakkehuus, NB. paa dit Bakkehuus, thi jeg har nu selv eet, og der sidder jeg og sluddrer med dig og leer, dog det sidste meget sparsomt, eller og jeg ligger paa Gulvet, og under dig den Fornøyelse at spadsere over mig. — Ja, min Rahbekl af Hiertet ønsker jeg at see dig igien, hvor det saa var, jeg mener paa hvad Stæd i Værden det var, helst i Norge, og hvorfor kan Du ikke komme hid. — Vel finder Du ingen Akademier eller Bibliotheker her, men du kan finde det som bedre er, Venner, der, ligesom jeg ønsker at see Dig igien, og endnu fleere som ønske at lære at kjende dig............ j onas Rein Bakke den 14de Febr. 1794. Tak, kiære Ven for tilsendte Tilskuer; det er ret en Fest for mig hver Gang jeg faaer en nye Transport. — Du passer og nøye paa at den ikke bliver kjedsomme* lig. Det maa være et herculisk Arbeyde. Jeg begriber ikke hvorledes Du holder det saa længe allene: de tilsændte Bidrag betyde nok ikke meget, saavidt jeg mærker, eller og Du dølger det omhyggelig. — Lige* ledes tak for dit særdeles kiære Brev, som sadte mig gandske tilbage i den gamle Cirkel. — Maatte indsluttede Piécer behage dig saa meget at de kunne ansees for et lille Vederlag. Visen vil jeg ikke nævne, den kan Du giøre med hvad Du vil. Joch. Wibe har truet mig til at giøre den, uagtet alle mine Forsikkringer at jeg ikke giør Viser. — Hans Kone bedømte den meget rigtig. — Den ku’ være ret god sagde hun, men der er saa lidt Glæde i — Det synes ikke at staae stort bedre til med Digte* kunsten hos Jer end her oppe. — Man begyrider stærk med at udvande alting, der er hverken Saft eller Kraft i — og Thaarup synger nu evig om Dyden og saa eensformig. Indbildningskraft og Opfindelse synes mig