FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

115 overalt han mangler — derimod er han let, vigtig og domh nerende Dette er nok imod din Dom og Overbevisning, om jeg husker ret. savner hos vore nuværende den vis nervique med hvilken vore Forgiængere Buil, Stenersen etc. sang. — Fortsættelsen af Høstgildet turde Du vel ved Leylighed sende mig tilligemed meer Tik skuei. Det forstaaer sig selv at hvad jeg faaer meer end Tilskuer, betaler jeg. — Thaarup er endnu den samme Cameleo.n, skriver du, han roser dig, holder af dig. Det troer jeg nok : Du holder ham Røgelsekar^ ret saa tæt under Næsen, at han for ei at qvæles, maae puffe fra sig, saa at en Deel af Røgen farer tilbage paa dig selv. Han bagtaler dig — det troer jeg ogsaa — thi du roser ikke ham allene, og han troer nu at være den eneste mærkværdige Skabning som Gud har sadt paa Jorden — fortæl mig dog hvem den X, Y og Z er — Det er de fornemmeste af de yngre j : efter min Dom : [ og end meere, hvem er Forfatteren til Guld* daasen Saadant maae dog vel være bekjendt dernede fra Smidt har jeg at hilse — Han skriver ei meer Vers — han vegeterer, og er hverken lykkelig eller ulykkelig nok for at kunne digte med Hæld, skriver han : lykkelig kan han nok heller ei blive — han for* drer for meget af Verden han vil den skal være som han. Lerche lever meget vel, og har bedre Udsigter end han kunde haabe — Han er forlovet med min yngste Søster, som er mig kjært for dem begge. — Jeg lever vel, og det eeneste, som næsten fortjener at sav* nes af mig, er den velsignede gamle Conversation. — Bød du paa denne min Mangel, og lad mig undertiden høre nogle Linier fra dig. — Vær venskabelig hilset, fra min Kone og mig, og vær saa lykkelig som øm skes af din T D . J . Kein. P. S. Hvorledes er det med Elegien over min Fader, som jeg sendte dig — har den ingensteds fum det Bifald ? Bakke den 28de November 1794. Kiære Rahbek! nu er det dog alt for længe siden jeg hørte noget fra d ig ; efter dine mange hæftige De#