FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

116 batter i dette Mellemrum at slutte med engelske Mink stre etc. kunde jeg snart have faldet paa at høre noget fra dig eller om dig fra Munkholmen eller en og anden Lygtepæl, men n e y : Schmidt skriver mig til at Du endnu hytter Dig, omendskiønt Du svæver i en stedsevarende Tvil. - Jeg veed ikke engang om Du har faaet mit sidste nedsendte Stykke. Jeg har idetmmdste ikke fundet det i de Tilskuere jeg siden den Dag har seet. - For at Du ikke gandske skal glemme mig, sender jeg Dig herved 2de smaa Piécer, men nægter ikke at jeg jo ønskede at vide noget om enten Du har faaei dette mit Brev eller ikke, hvis Du ikke anseer mine Vers altfor dyrekiøbte for denne Priis, da Tiden, som jeg læt begriber maae være knap for dig. Jeg lever i min Rolighed vel nok, men har intet at læse, og jeg forruster gandske, send mig dog nogle Tilskuere. Jeg har det hele til forrige Aars tredie Hæfte, min Hustrue (som snart skal i Barselseng) istemmer dette Ønske med mig, for at faae noget at fornøye sig med i den Tid. — Et langt Digt, som var dig tiltænkt, og som jeg at alle mine Arbeyder agter mest, har Hermoders Udgi* vere aflokket mig, men jeg troer at der bliver blot Ud* givere, og ingen Hermoder maaskee Du endnu tør finde den. — Nu kom her Fremmede. — Lev vel og vedbliv at ynde din Rein. Da Rahbek gifter sig, sender Rein sin lykønskning. Og aaret efter er han saa heldig at gjøre Kamma Rahbeks bekjendtskap. Han kommer ind under hendes fortryllelse og antar Bakkehusjargonen. Paa Bakkehuset hadde alle tre beboere — Kammas bror Carl Heger delte hjem med Rahbeks — en sjelden evne til at dele sine venners glæder og sorger. Der kunde Rein lette sit altid bekymrede sind. Det materielle utbytte av turen er — Eidanger sogne* kald. Han prøver at faa Kamma til at vedlikeholde en korrespondance, men hun har jo saa mange venner at ta vare paa, og «sorgens sanger» giir igien ut av Bakke* huskredsen.