FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

117

Bakke den 1ste Oktober 1798. Endelig min V e n ! er Du da gift. Jeg traf forleden Dag ved en Hændelse, paa en Tilskuer, hvoraf jeg kunde see dette. Til Lykke, kiæreste Rahbek! gid min Spaadom fuldkommen maatte opfyldes. — Indsluttet sendes dig en lille Sang til din Hustrue, hvis Navn Du selv kan sætte til, og for Resten giøre med Piecen hvad dig godt synes. Ogsaa en Vuggevise; det er jo dog ikke saa upasseligt ved slige Leyligheder — dog, alvorlig gid denne aldrig maa blive passelig for dig — Dit Brev af 7de Juli, har jeg rigtig faaet, og skulle forlængst have besvaret, men allehaande Mismod har nedtrykket mig — hvoraf Du og vel kunde see Spor i disse Sange. — Jeg søger, og søger forgiæves. — Ge= heimeraad Brandt lever endnu. — Mit eneste Barn har jeg mistet i denne Sommer; kort: jeg har min gamle Skiæbne. Det er mig kiært, at det tilsendte Digt: Tik bageblik fra Evigheden, har fundet dit Bifald, det er aitsaa ei første Gang, at jeg har befundet mig vel ved at optage og nytte din Idée, thi Du erindrer vel at Du for en Tid siden, i Tilskueren, yttrede Ønske at see den Materie af handlet; jeg er vel fornøyet med at den trykkes i Charis; men ikke troer jeg, som Du skriver, at den just derved skulle blive meere bekjendt, idetmindste ikke her i Norge, hvor meget faa kiende den, og her kiøbes dog nok de fleste Bøger, Kiøbem havn undtagen. — Du beder mig hverve F. Schmidt til Charis, men jeg corresponderer ikke meer med ham. Han har behaget paa nogen Tid at mistyde alle mine Tanker, Ord, Geberder og Gierninger, og overalt at finde Sarkasmen. Han veed jeg elsker ikke hans Fader, og har ingen Grund til at elske ham, og deraf uddra? ger han den besynderlige Slutning at jeg vel heller ikke kan være hans Ven. — Zetlitz skal nok ellers have samme Skiæbne med ham. Underligt skulde det og være om han nu giorde Vers med Hæld: Han er for lykkelig dertil; Han har et af de beste Kald i Norge i den meest paradisiske Egn, har der tilmed faaet en riig og smuk Pige —