FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

119 dig din hele Munterhed igien, om ikke meer end Du nogensinde tilforn har haft — Jeg har ofte tænkt paa hvor fornøyeligt det vilde være at reyse giennem Kiø* benhafn til Bakkehuset og derfra fort igien tilbage til Hjemmet. Du opmuntrer mig alvorligen til at tænke paa en Samling af mine D ig te ; hvor lidet Kald jeg end føler hertil, kommer jeg nok til at giøre det, blot af ekonomiske Aarsager; mine Indkomster ere virkelig saa smaae at jeg umulig kan komme ud, uden Hielp fra andre Kilder. Jeg indseer vel at Skriveriet kun vil ind# bringe lidet, især da vore Boghandlere giver saa slet Dagløn, og synes at troe at Forfatterne ere bestemte til at berige Dem, og selv at sulte — Ikkedestomindre tager jeg taknemmelig imod dit Tilbud, at besørge Cor* rektur o. desl. — Og beder jeg dig derfor at giøre en Begyndelse med at sælge Manuscriptet, som jeg formod der paa Tryk vil udgiøre henved 25 Ark til den høyst* bydende. Og siden — da jeg nu ikke duer til at skrive Prosa, hvorved er meer at fortjene, har jeg tænkt paa f: horribile dictu :/ at ville faae den for mange Aar siden udsatte Præmie for en Epopée, og det ikke af Lyst til at skrive Epopée, men til at faae 1000 Rdr. — Jeg ønskede derfor at vide 1) om denne Præmie endnu er til at vinde — 2) om Sujettet endelig skal tages fra vort Fædrelands Historie, som man har sagt mig — og ialfald vil jeg overlade til dig at vælge mig et Sujet, og for Resten være min Raadgiver — Magnus eris mii Apollo — Dømmer jeg ikke altfor urigtigt om mine ringe Evner, er jeg vel mest oplagt til denne Digtart; virkelig, skal jeg nogensinde faae Tid til et saa vidløh tigt Arbeyde, skal det være nu; thi saavist som dette Embede medfører faa Indkomster, saa vist medfører det og lidet Arbeyde — Jeg bestemmes desuden hertil af en Grund, endnu meer kraftig end den ekonomiske; den nemlig: At jeg aldrig er mindre vred paa Skiæb* nen, Mennesker og mig selv, end naar jeg har noget saadant for — Men nu staaer tilbage at vide hvorledes jeg skal faae Svar fra dig paa alt dette. Jeg har ud* fundet et Huus-Raad, som næppe vil slaae mig feyl. Efter at have ventet forgiæves nogen Tid, skriver jeg