FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

122 til megen Spas, og vel undertiden til Klammerie, naar, De godmodigen vilde tage Hovedstadens Damer i Forsvar — vær forvisset om, at jeg allerede i poetisk Begeistring har havt mangen Passiar med Dem — Dette troer jeg med Vished, at hvis jeg blev befordret, uden at være nødt til at reyse ned, vilde jeg dog, om Tiden tillod mig det, giøre en Tour til Bakkehuset og være der i 8 å 14 Dage — og da vilde formodentlig Deres Rah* bek, som har Hænderne fulde af Forretninger, kaste Byrden paa Dem og lade Dem føye mig saa godt som De kunde, ligesom han og nu sætter Dem i Nødven* dighed at læse og besvare mine Breve — Udfaldet blive som det vil — saa seer jeg klart at jeg har vundet Spil ved dette mit Huusraad; thi enten finder De sig taal* modigen i mit Vaas, og besvarer det, eller det kieder Dem, og De paalægger da Hr. Gemahlen meget alvor* lig, selv at affærdige sin Korrespondent — D og — det er sandt — her er nok et Alternativ, som er det værste af dem; nemlig, at hverken De eller han svarer — Jeg har nu en Hoben Spørgsmaal at giøre Dem — hvor* ledes finder Deres Mand sit nye Lære*Embede — Hvem omgaaes han? — mon nogen af mine gamle Venner? Er han meget i Kiøbenhavn — er han munter — spiser han endnu Frøe med sin Kanariefugl, eller, hvis han ingen har, kiøber han det da for sin egen Mund, hvil* ket man fordum beskyldte ham for, — Spørsmaale hvoraf jeg kun tør fordre eet besvaret, dette, hvorledes han og De lever og om De ere lykkelige — For Resten ligger det mig stærk paa Samvittigheden at faae vide noget, som han selv vil erindre sig, at jeg spurgte om, angaa* ende en Udgave a fmine Poesier, og hvadfor en Kontrakt han derom kan have sluttet med en Boghandler. (Jeg har adskillige utrykte Ting liggende færdig) — Ligeledes hvad han mener om en viss Epopée hvorpaa endnu ikke er begyndt, foruden adskillige underordnede Spørsmaal. Jeg har at hilse ham fra hans og min Ven Niels Wibe, som var her forgangen Dag paa sin astronomisk*mathe* matiske Reyse ; vi talede meget sammen om vor gamle Ven Rahbek — Tillige modtage han den sidste Hilsen fra min Svoger Lerche, som første Gang besøgte mig i