FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

124 Dem derfor min Tak for alt det Venskab De har viist mig. — Engang see vi dog vel hinanden igien, maaskee først i Sirius eller Jupiter; men til hvilket Sted paa Jorden min bestialske Skiæbne end henkaste mig, skal Erindringen af Dem, Rahbek og C. Heger være uud* slettelig hos mig. Vær glad og lykkelig Rein. Bakke den 20de Decbr. 1799. Omendskiøndt Julen nærmer sig med stærke Skridt, og minder mig om at jeg i 8 Dage har 4 Prækener at skrive, omendskiøndt jeg er forkiølet og syg efter Reysen, saa har De dog, ædle Veninde ! alt for megen Fordring paa min Erkiendtlighed til at jeg skulde væ* re i Stand til at lade en eneste Postdag gaae forbi inden jeg skrev Dem til — Reysen var lykkelig, Veiret godt og Føhret imod Formodning ligesaa kun var det noget for koldt, eller rettere jeg havde for lidt Reyse Tøy til at udholde Kulden; Virkningen heraf yttrer sig paa en meget ubeleylig Tid. — A t jeg un* derveys havde meget at bestille paa Bakkehuset, at jeg saae Rahbek i Arbeyde under Ørene, og Dem og den astheniske Hufeland spille bitte smaae Dramer, i hvilke jeg ikke blev forglemt, er vel unødvendigt at fortælle. — Ja jeg var saa ganske hos Dem og Deres velsignede Galskaber at mine Reyse*Compagnons et Par Gange spurgte mig hvad jeg loe ad, uden at der blev talt et Ord. — Der mødte forresten intet mærk* værdigt uden dette — at da jeg i den lille svenske Bye Falkenberg, efter vel forrettet Middagsmaaltid, skulde bestige Postvognen fik jeg at see i et Vindue lige overfor en smuk, ung, sortsmudsig Pige, som pus* lede med en Urtepotte, i hvilken stod, skinbarligen et Polygononon hydropiper, eller noget som lignede dette saaledes at en langt bedre Botaniker end jeg kunde bedrages derved. — Var jeg en Baggesen og skrev en Labyrinth, vilde jeg fortælle Dem hvorledes jeg gik løs paa Vinduet, knælede for denne unge, sorte