FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

127 medens han talede med ham, begreb at det var den rigtige K. L. Rahbek. — Og hermed — Stop! Naar man skriver Aar efter Guds Byrd 1802, da Rahbek har ophørt med at drukne sit Genie, skriver jeg og ham til. — Nu behage De at være min Tolk, og sik? kerlig vil De sige ham en Hob smukke Ting, førend De faaer sagt ham mer end jeg mener. — Min .Kone, som efter en forulykket, ved Vadsk fremskyndet Barsel? seng, igién er kommen paa Fode, aflægger Dem sin venskabeligste Hilsen — dog spørger hun mig hvad det vil sige, at jeg har seet for meget paa Dem. Jeg anbefaler mig Deres vedvarende Yndest. Rein, Ej danger Præstegaard ved Brevig den 30te Ju lii 1800. Vil De vel, min ædle Veninde! naar De har vendt Bladet om og seet fra hvem dette Brev er, endnu ved? blive at læse: Dog, Jeg trøster mig ved at De er saa god ; sikkerlig vil De tilgive mig at jeg saa længe har været taus, ikke engang takket Dem for Deres sidste Brev, for de tilsendte Bøger etc.Overbringeren af dette, en Student Arentz, som har opholdt sig i denne Egn, og reyser ned til Kiøbenhavn for at ned? sætte en Eleve paa Christianis Institut, vil kunde for? tælle Dem hvorledes jeg lever i mit nye Kald, at jeg har forefundet en forraadnet Præstegaard, at jeg har den afskyeligste Sognevey som maaskee findes i Norge, over hvilken Paveis skal endog have udgydet bittre Taarer, men som jeg lader mig nøye med at bande. — Naar De nu forestiller Dem mig og en gammel Degn, fare denne Vey, saa haaber jeg at Hufeland og De har Stof nok til et meget rørende Drama; selv giør De mig den Ære at forestille min Person, da der vist ikke vil spares paa Forbandelser, og Hufeland leger gammel Degn, og til Slutning finder De da hvor træffende han har faaet d e t; da det nu desuden er Sommer, kan Fore? stillingen skee paa aaben Mark for at blive desmeer naturlig, og de spillende Personer ride paa Kiæppe;