FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

129 det samme besøger Dem. Det er ikke usædvanligt at Kiøbenhafnere besøge sine Venner heromkring. — Ja* vist kommer ' De en Dag hid. — Jeg har meget at spørge Dem om ædle Veninde! Hvor er Heyberg, Hvad foretager han sig; Er det sandt at Collett gaaer til Vestindien med Spvinggaasen. — Er Schavenius ench nu ikke befordret? Tør man endnu ikke uden Frygt for Munkholmen nævne Heyberg som sin Ven ? Men hvorledes skal jeg faae disse Spørgsmaal besvarede ? Jo jeg er saa dristig at vente Svar fra Dem paa dette mit uforstaaelige Smørerie. — Og saa snart som Brev kan ventes, begynder jeg hver PosTDag at spørge — Ikke Brev fra Rahbek eller hans Kone ? Jeg fatter det ikke. Naar jeg nu har bragt mine Sager til Rette her, har faaet laant de Penge, hvormed jeg skal betale dem jeg tilforn har laant, vil De finde mig meer nøyagtig — Arentz kalder — jeg maae slutte; Min Kone hilser Dem og Deres Rahbek; Og jeg ligesaa — lev lykkelig og vedbliv at ynde Rein Eidanger Præstegaard den 23de September 1800. Hvor megen Tak skylder jeg Dem ikke, ædle Ven* inde! for Deres Godhed — I kort Tid har jeg havt tre Breve fra Dem; desværre uforskyldte, hvilket De da ey heller selv har ladet saa gandske ubemærket i Deres sidste, som var bestemt at være det første. Med Motto «What is Friendship etc». Deres ypperlige For* stand har da ikke kunnet udfinde nogen anden Aarsag til min lange Taushed end Kulde, Utaknemmelighed, eller hvad andet stygt der kan tillægges en Charakteer som dens, der er i Stand til at forglemme Venskab — Sikkerligen veed De ikke, og vilde ikke, om jeg skrev Dem til hver Postdag, faae at vide, hvor aldeles jeg anseer mig æret med Deres Venskab og hvor stor en Deel det udgiør af den Smule Glæde som blev mig til Deel /: thi jeg er ligesaalidt for at skrive som sige 9 — Fra Det norske Selskabs kreds. P. S. Til Broder Guldberg skriver jeg virkelig med næste Post.