FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

131 hvorledes han kan troe sig comprometteret — Til Charis har jeg et Vers qvaliscunque paa Stabelen, og næsten færdigt; inden en Maaned i det seneste skal det være hos Rahbek; det er jo tidsnok, da den ikke kommer ud før Nye^Aar, og man trykker dog vel ikke paa en liden Charis i meer end 3 Maaneder. — Det er altsaa Tid slutter, da De saa snart igien maae døye mit Væv — Jeg anbefaler mig Deres og Deres Rahbeks Frindring. — De glemmer aldrig mere, hvor glædeligt det er mig at jeg tør kalde mig Deres aldeles hen* givne Ven J. Rem. P. S. A t en norsk Dreng nedsættes paa Christianis Institut, vil sige, at han nedværdiges, giøres vel lærd, men flau og fos i en Sværm af kiøbenhavnske, eller som det heder her — jydske Drenge — for Resten be* tyder paa i Norge undertiden det samme som i i Kam nikestrædet og om omliggende Steder. Ejdanger Præstegaard den 13de Decemb. 1801. Hiemsøgt af Gigt og allehaande legemlige Plager, som jeg anseer for en Følge av Slemdahls Reyser, eller rettere af een eneste blant disse, vovede jeg sikkert ikke at nærme mig med disse Linier til Dem, da jeg med Grund maa frygte for at der kunde blande sig lidt Klynken iblandt, efter meer end Vs Aars Lidelser, og jeg kiender Deres Intolerance, som, endskiønt den uimodsigelig reyser sig af Siælestyrke og praktisk Philo* sophie, dog ligefuldt ryster mig arme Stakkel, ja vel meest fordi den flyder af saa ædle Kilder, som min Svaghed mistvivler om at kunde nærme sig til, thi var De intolerant blot af Svaghed; nu Herre Gud ! saa var De som vi andre Mennesker, og jeg vilde da kiende mig igien, og ikke frygte — Ligesaalidt vilde jeg vove at skrive Dem til hvis jeg var glad, som sidste Gang var Tilfældet, og som De da tog mig saa ilde op : Kort sagt ikke uden i sand stoisk Apathie turde jeg skrive Dem til, og den naaer jeg aldrig, thi stedse stikker jeg i en eller anden Pathos, dette Djævelens