FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

140 Nyerups meget gode Ven. Den unge Schydtz har en Anakreon at overlevere dig, som jeg laante hos dig og glemte at levere tilbage før jeg reiste. Bergen d. 16de Januar 1813. Kjære, gode Rahbek! atter lægger jeg et Kul paa Dit Hoved. I det nye Aar har jeg allerede ofte tænkt paa Dig, og tager nu Pennen for at ønske D ig Heb bred i det nye Aar, nam cetera de te sumes kunde jeg forhen lægge til — men nu maa jeg og ønske Dig fornyet Mod og Kraft til at vandre frem i det politiske og litterære Mulm, som omgiver os. Anledningen til dette Brev er egentlig Udgaven af Fastings Digte, hvilken endnu ligger mig paa Hierte. Vor fælleds Ven Irgens fik,som Du nok veed, Directør Schultz til at være Fors lægger af ovennævte Digte, men Schultz vil have af? skrevet alle de Stykker i Provinzialbladene og sSams lingerne, hvortil jeg blot i mit Manuskript havde ans givet Sidetallene; hvorfor Irgens tog Manuskriptet med sig til Bergen. Med disse Stykkers og Biographiens Afskrift er jeg nu sysselsat, og agter at sende det Hele ned til Dig til Foraaret; men først maa jeg spørge Dig, om Du vil vedblive Dit Forsæt at være Medudgiver, hvilket jeg saa gjerne ønskede, og uden hvilket jeg ikke vil fortsætte Arbeidet; Du maa bestemme hvilke af de trykte og utrykte Stykker, der skulle optages i Samling gen; thi Du veed bedre end jeg, hvilket prekært Fore* tagende det er at udgive død Mands Arbeider. Sub* skriptionsplanen ønskede jeg ogsaa at Du vilde skrive og sende mig et Par Exemplarer deraf, som jeg tænker at faae fuldskrevne her i Forfatterens Fødebye. Dit Svar herpaa venter jeg med Længsel. Din Kone var dog saa god at glæde mig med et Par Linier, som Irgens bragte mig. Jeg seer med Fornøielse deraf at det gamle Bakkehuus endnu er et Asyl for huuslig Glæde og Hygge, og at dets gode Genius, trods Tidens Aspecter, endnu ikke er bortskræmmet derfra. Jeg skylder nu din gode Kone et Brev, men det skulde være et pent Brev, og til at skrive det har jeg i dette Øjeblik ikke Stunder. Tak hende paa mine Vegne for