FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

141 hendes kjærkomne og vakkre Brev, jeg skal snart gjøre det selv. A f hendes Brev seer jeg at Du ikke kunde faae indrykket i Dagen Efterretningen om Carl Boden* hoffs Affaire, hvilket gjør mig ondt. Ligeledes havde jeg ventet at see der anmeldt j : ja Du vil nok lee, men det er bare honnet Ambition :| min glorværdige Op* tagelse til Medlem af det kongl. norske Videnskabernes Selskab; der findes dog i dette Blad undertiden ligesaa ubetydelige Efterretninger. Oehlenschlågers og Werge* lands Optagelse i bemeldte Selskab stod anmeldt baade i Dagen, og i Litteraturtidenden. «Ja — hører jeg dig sige — du solst geholfen werden, du rasche norwegi* sche Soldat!» — Hvis Du engang snart taler med Mal* ling eller Engelstoft kunde Du dog lade falde et Ord til Fordeel for Din gamle Ven, som nu i 7 Aar redelig og ikke uden Nytte har arbeidet i det bergenske Skolestøv (der maaskee er lidt værre end sædvanligt Skolestøv) for en saare ringe Løn. — Trods mit tunge Dagværk foretager jeg mig dog, efter Dagens Strid og Møje et eller andet litterært Arbeide. Saaledes afskriver jeg nu mine Digte, eller maaskee rettere, Rimerier, deels for­ hen trykte, deels adskillige nye, som ville udgjøre over 20 A rk ; maaskee jeg sender dem ned til Sommeren til* ligemed Anakreon, hvortil jeg alt for længesiden har haft Forlægger. — Det nytter ikke nu at sende Dig noget af min Muses Frembringelser, da dine Tidsskrifter og Chariser ere ophørte; de vilde og desuden ingen Figur gjøre, da de træde frem i den simple, gammel* dags Dragt. — Rein og jeg ere ofte i Tankerne hos Dig paa Dit kjære Bakkehuus, og glæde os over de gode gamle Dage der — men die Zeiten komt nicht mehr! Tiden og Rummet byde mig at afbryde her, men jeg havde meget endnu mig selv betræffende at sladdre om — dette faaer jeg gjemme til en anden Gang, og for denne Sinde endnu blot bede Dig og din Kone have mig i venskabelig Erindring og vedblive at ynde Eders høist forbundne og hengivne Lyde r Sagen.