FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

146 sammensmurt et Brev til Dig. — Arentz er nu i sit 86 Aar, har været Lærer ved Bergens Skole i 62 Aar — er endnu rørig og rask — underviser endnu med ung= dommeligt Liv — jeg er vis paa Du vilde høre ham med Fornøielse læse sin Qvinctilian og sin Cicero de senectute — hans stupende Lærdom er bekjendt — men mindre bekjendt er hans Blidhed, hans fromme Reli^ giøsitet og hans fast mageløse Embedsiver. Jeg fore= stiller mig, at Din Bernth, om hvem Du saa ofte med sønlig Taknemmelighed fortalte mig, har haft synderlig Lighed med vores Arentz. — Det var en Ynk at see vores Rein i hans sidste Levedage — Du talte med ham i Kiøbenhavn, da han sidst var der, det fortalte han mig — Du saae vel allerede da nogen Forandring hos ham; men da han var kommen tilbage, gik det i en frygtelig Crescendo ned ad Bakken med ham — han kjendte tilsidst neppe sine egne B ørn ; dog var han mindre at beklage, end de, der omgave ham, thi han følte neppe selv sin sørgelige Forfatning. Ikke længe før hans Død talte jeg med ham, og da jeg just nylig havde haft et Brev fra Kiøbenhavn fra vor fælleds Ven Bankdirectør Thomsen, som kunde hilse mig fra Dig, fortalte jeg Rein at Du levede vel; da jeg nævnte Dit og Din Cammas Navn for ham, brast han i Graad, for^ modentlig har gamle behagelige Reminiscenser svævet for hans Sjæl i dette Øjeblik. Det medfølgende til Reins Minde er et Aftryk, som vi tog af den norske Tilskuer for at uddele blandt Reins Venner her i Byen — jeg kan ikke gjøre bedre Brug af et af mine Exem^ plarer, end at sende det til Dig, en af hans ældste og kjæreste Venner; jeg har citeret en Linie fra din Haand pag. 12. — Vi have ellers været to om at lægge den lille Mindesteen paa hans Grav — en af mine Venner her i Byen, en talentfuld ung Mand, Artillerilieutenant Foss og jeg have i Fælledskab skrevet det Prosaiske; Choralen er som Du seer ene af mig — den blev sjun? get af det musicalske Academies Medlemmer ved hans Ligbegængelse den 5te Decembr, som hædredes ved et frivilligt Følge af mange brave Mænd, og ved en Parem= tation af vor fælleds Ven Biskop Paveis. — Hils din