FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

148 for bad jeg ham overlevere dette — jeg kan ikke kalde det Brev, men Blad; for at Du og Din ædle Hustrue bedre end af det længste Brev kunde faae at vide, hvorlunde jeg og Mine har det, var den anden Grund, hvorfor jeg bad hans Høivelbaarenhed selv besørge Brevet i Dine Hænder, thi han vil sikkert være saa god at sige Dig A lt hvad der kan interessere D ig mig ved* kommende, thi jeg har den Lykke at være kjendt af denne sjeldne Mand i mange Aar. A t Du og Din Kone vil gjøre ham nogle Timer saa behagelige, som man kan vente sig dem paa Bakkehuset, er jeg overbeviist om. Maaskee vil du og skjænke mig nogle behagelige Øjeblikke ved at medgive ham nogle Linier fra Dig og Din Camma — fra min kære Heger kan jeg vel intet vente? Din hengivne Ven 5 X Sagen. Bergen d. 7. A p ril 1825. Kjære Rahbek! Det er mangen god Dag — ogsaa kunde jeg vel sige mangen ond Dag — siden jeg havde den Glæde at tale med Dig paa Dit hyggelige Bakke* huus; det er nu over 20 Aar siden jeg sidste Gang forlod Kiøbenhavn. Men skrive hinanden til det kunde vi dog stundum gjøre; ogsaa er jeg i denne Henseende ikke in culpa. Med Stiftamtmand Christie og med Lieute* nant Foss skrev jeg dig til for et Aars Tid siden; men efter Adskillelsen : saaledes kalde vi her xar' éEoxpv Adskillelsen mellem Danmark og Norge 1814 :| er jeg vis paa at jeg ikke har seet en Tøddel fra Din Haand nemlig til mig; thi Dine Bøger, endog Din sidste, neml. Erindringerne af dit Liv have vi læst her. — Denne sidstnævnte høist interessante Bog have vi kun eet Exemplar af her i Byen, men det gaaer fra Mand til Mand, idetmindste i min Omgangskreds — dets Ejer Apotheker Monrad, som havde det med fra Kiøben* Hr. Professor Rahbek paa Bakkehuset.