FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

Jeg erfoer nu at det var Epigrammer over Holger Danske [Baggesens tyske operatekst, som vakte megen national harme] . . og blev da Holger Danske mig fore* læst og tillige paa behørige Steder de tilhørende Epi* grammer meddeelte. Dette skeede under Drik, Spøg og Latter; Lysten at giøre Epigrammer smittede naturlig* viis ogsaa mig. A lt som man lo og læste og drak — dog kun den ene Flaske — kom man meer i Aande, eet Ord tog det andet, man lagde paa Krig Papirstum* per hen til hinanden, og inden vi vidste et Ord deraf, havde vi en halv Snees Stykker færdige; nu kom, til Ulykke, N o 11 til; det blev paalagt mig at levere Dusi* net fuldt. — . . . Hvor de beskrevne Lapper blev af, bekymrede ingen af os sig om, . . . — med eet erfoer jeg at der i Aftenposten fandtes syv af bemeldte Epi* grammer, hvoriblandt fem af mine . . . Jeg har aldrig kunnet komme paa fierneste Spor af, hvorledes de kom Udgiveren ihænde . . . .» Sikkert er det, at de versprotokoller, som i tidernes løp er blit utgit for egte, er alle en samling av tredje* fjerdehaands avskrifter. Men som de er, bidrager de allikevel sit til at gi de avblekede traditioner farve.1 Den tone som vi her faar et ekko av, har sin lystig* het, sommetider for grov til at more os, sommetider for naiv, ofte for klodset — men der biir dog sittende igjen noget av det humør som VPessels klik raadet over. Skulde ikke en studenterklub begynde og slutte med et prise Bacchus og Eros? «A t tænke, tale frit, sin \e d de nedenstaaende citater er to forskj ellige avskrifter benyttet. Den ene har Wesselbiografen Levin skrevet av efter et eksemplar, der skal findes i Det norske selskab i Kristiania. Det andet har x flere menneskealdre været i den danske familie Boyes eie og tilhører nu det kongelige bibliothek i Kjøben* havn. Skjønt den er forsynet med selskabets segl og er «auto* riseret som det Norske litteraire Selskabs Vers Protocoll, af undertegnede som p. t. Directeurer fungerende Barth og We’jde* -T1j nn T . 1800», saa er teksterne ikke meget bedre end i en Levinske avskrift, der ogsaa er det kgl. bibliotheks eiendom. Den «autoriserede protokol» ender ved aarhundredeskiftet mens den anden følger med ut aaret 1804, da P ile n -P a le n faar sin avskedsvise. I Bergens museum er der en avskrift, som bare har medtat omtrent det halve antal vers.