FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

156 os ud. — Jeg veed selv hvad slige Tab betyder; en 22 Aar gammel Datter, en from, forstandig, englelig Pige, tog Døden af min Favn da jeg glædede mig til at lede hende frem til Brudeskammelen. Graven blev hendes Brudeseng, og mit Humeur blev lagt i Graven med hende. Men Tiden — det mærker jeg dog — har med sin lægende Haand mildnet meget det usigeligt Smertende i mit dybe Hjertesaar — den vil ogsaa mildne Deres ubeskrivelige Smerte, høiagtede Veninde! Min Datter vilde saa gjerne sige sin Faders trofaste Ven, Deres Broder Carl Heger, hvormeget jeg holder af ham, hvor ofte hun har hørt mig med Taknemmelighed tale om ham — baade for min og for hendes Skyld vil jeg bede Dem unde hende den Glæde at see ham og tale med ham. Om Deres og mine merkantile Boganliggender vil jeg ved en anden Ledighed melde Dem det Fornødne. Tillad min Datter, højagtede Veninde! paa mine Vegne stundom at bevidne Dem den Høiagtelse og Hengivenhed, hvormed jeg er Deres Sagen. Gamle, inderlig kjære Ven! Uagtet jeg ikke er saa lykkelig at have hørt noget directe fra Dem, veed jeg dog at De har levet vel og fornøiet siden vi sidst saaes, og at Muserne have be? søgt Dem midt i Parises Tummel. En saa ædel og rig Aand ældes ikke, en saadan Musernes Yndling skjænke disse en evig Ungdom. Anledningen til disse Linier, er at anbefale til Deres Bevaagenhed en af mine fordums Disciple, Sognepræst Thomas Erichsen, en Dattersøn af Nordahl Brun; blot at see Dem, endsige at tale med Dem, vilde være ham en stor Glæde. — Deres Digte vare ham allerede i hans Skolegang kjære fremfor Alle. — Deres «Roskilde Dom* kirke», som stod i min Læsebog, vakte Lyst hos ham som Barn at see Sjælland og denne Kirke. Min Søn og mine Døttre hilse Dem venligst, lige? Bergen den 6 te Mai 1845.