FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

Lad saa ej Stød af Glassene Og mindre Smæk af Kyssene For Avinds Øre blæses; Thi hvert et Stød af Glassene Og hvert et Smæk af Kyssene I Aftenpost skal læses. Drik saa enhver sin Naboe til, Saa fuldt og tit, og naar han vil, Med og foruden Skaaler ! Den som ej fulde Glas udstaaer, Lad ham kun pimpe paa en Taar, Til han ej meere taaler. Nu stiger Viinens Dunster op, Fordeles i den hele Krop, Og giør hver Aare svanger: Bort nu med Griller og Fortræd Og al slig hypocondrisk Sæd, Som føder Sorg og Anger. Luk nu kun Døren op min Ven! Skiænk i, drik ud, slæng Glasset hen Just Momus mit i Næsen, Om han paa os at sige har Vi peege Finger til den Nar, Som tørster og er kræsen. Lad nu hvert Stød af Glassene Og hvert et Smæk af Kyssene For Avinds Øre træde; Til Straf hun alt maae høre paa Og græde, for hun ej kan faae Her Aarsag til at græde. Det sidste Glas med fuldest Maal Drik nu enhver sin Piges Skaal, Og drik og føl tillige Skiænk i, og føl og føl og drik Nu blander Sangen sig med Hik God Nat mit Glas, min Pige. Bredahl.

Men vin og elskov gjør hver mand til poet, det gaar mere traat, naar opgaven er abstraktere. Selv «Lvk* ken» synes ikke at ligge saa let i pennen, og «Ulyk* ken» er langfra malet sort nok. «Kjærligheden, der overvinder alt», falder ogsaa litt mat ut, og «den ulyk*