FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

12 indbyrdes blive enige om at lade komme for Lyset. Enkelte Partiers Bedømmelser skal hverken lokke eller skrække os. Almuens Lovtaler, eller Skumlerier |: og hvo veed ikke at der jo og gives lærd Pøbel : j skal ikke forrykke os et Skridt paa vor Bane, thi Pøbel dannes i alle Lande efter forudfattede Meninger, Strøeskrifter, Flyveblade, og andet deslige, og, hvad den engang først falder paa, er og bliver for den uryggelige Sandheder, det gaaer med dem, som med den engelske Pøbel, der efter Carl den 1stes Henrettelse, var bleven saa ivrig mod alt, hvad som kunde kaldes Kongerige, at endog en vist mere patriotisk end orthodox engelsk Borger, naar han skulde læse sit Fade r vor, og kom til det Sted tilkomme os dit Rige, aldrig vilde nævne disse Ord, men i det Sted sagde: tilkomme os din Republique! Kort: vi ville arbejde i Stilhed og stedse have de Mynstre for Øjet, som efter vore Indsigter synes at fortiene Berømmelse, aldrig skal vor Forfængelighed saavidt forstige sig, at vi skulde falde paa, at opklække i vort Skiød Seraphiske Digtere; lad dem læses af de som have vant sig til at beundre dem, og lad dem forstaaes, om ikke af Mennisker, saa af deres himmelske Staldbrødere og navnløse Cherubiner, naar d e .............. ....................... i samlede Myriader — — — — — — Zittrende Lyst, med hiin konstige Haand paa den him? melske Harpe — Svimlende tumle sig høyt fra Olymp blandt Engle og Sphærer. — Vi for vor Part Højstærede! ville blive ved Jord* kloden, og lade os nøye med at paaskiønne, efterligne og berømme en Jacobis mandige Veltalenhed, Biehls søde og indtagende Sprog, en Nordal Bruns herlige og flydende Versification, en Bulis ædle og stærke Uds trykke, ja vi have allerede dem i vort Selskab, som vi ikke undser os for at giøre os stolte af, og som have lagt Grundvolden til et velfortient Æreminde i de smukke Videnskabers Republik, hvis Navne forbydes mig at nævne, da de selv ere her nærværende — — Men Tiden minder mig at afbryde, endskiønt mine Følelser, just nu stige til det højeste og kunde forføre mig til at blive ved. Jeg vil derfor, endskiønt ieg