FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

13 havde meget mere at sige, slutte med en af vore be? rømte Digtere : Og hvorom alting er, saa gaaer jeg nu min Vej. [Wessel: Kjærlighed uden Strømper]. Bredahl. Denne tale er fra 7(Terne. Skarpere er tonen i Avant propos eller Til Læseren (fra 1780). Det er for de kiære Efterkommere, som man skriver denne Efterretning; vore værende Brødre viide, hvor* meget vi skylde Tydsken; de erkiende, at Monodramer, Duodramer, den urimede Poesie og poetiske Streger, strømme hid fra Germanien og æske Indfødsret tillige? med den Tydske Andagt, som i Postiller, Communion? bøger og Romaner klemmer Scandinaviens ømme Hierter; ikke allene bleve vi nødte til at see igiennem Fingre dermed, men vi maatte taale, at en Holberg og Tullin bleve mønstrede og giorte latterlige af hiine Seraphiske Skribentere og —, saa at sige, jagede i Landflygtighed til vore Naboer. En Buli, fortalte man os, skrev vildt og brugte ikke Filen nok, en Bruun var harmonisk og be? hagede Øret meere end Sielen, han var en Normand forudfattet af sit Lands Fordeele, og Einer Tampe? skiælver var hans Brøde; Wessel kunde ikke behage disse fine Herrer; hans Høvel hvormed han polerede deres Smag, søgte de at undgaae, og at sætte en Streg imellem deres Ord her og der faldt dem beqvemmere, end at sætte en Streg tvers over heele Siden, og be? gynde uophørlig paa en nye, kort, alt hvad som ikke var Tydsk, var en Bagatelle lige indtil Voltaire, og siden Tydsken begyndte dog at rose, hvad som var engelsk, og imitere indtil Britanniens Capriser og Sottiser, saa maatte vi følgeligen giøre det samme ; til Lykke for os læste de engelske hverken vore eller vore Læremesteres Skrifter. — En Prælat foreslog den Tiid, at afskaffe gandske det danske Sprog, men der var dog saamegen Patriotisme tilbage, at man misbilligede hans Forslag, holdende det nok, at omklæde Sproget og Smagen paa