FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

18

skulde som prestefrue reise til Norge, og biir fulgt av selskapets rimede velsignelser. Mellem det læss komplb menter, som hver av medlemmerne kjører op med, har vi Johan Vibes: Naar E n gleA nd igh ed med V id forenet er,

O g D yden, som hos dig giør begge dobbelt kiær; H v o r maa den Tanke da hver ædel Siæl bedrøve, A t hvad os H im len gav, skal Døden engang røve.

Ellers blomstrer latinske og franske citater side om side — kun ett medlem uttrykker sig paa tysk. Men midt i blomsterbedet staar en hverdagsurt:

En mand og kone er vel et — Men dog det ikke er saa hedt,

Naar først man bliver gift tilsammen, Det veed jeg selv, det veed Madamen. Det er undertegnet A . C. Wessel, født Bukier digterens hustru. I det hele var selskapet gjestfrit mot det smukke kjøn, baade i sin protokol, hvor madame Castberg og Charlotte Biehl optræder, og i sine trykte samlinger, der ogsaa huset kvindelige produkter. Men selskapets kvindelige midtpunkt var dog dets kjære veninde madam Juel, som endnu blev længe paa sin post. Hun stelte godt med sine unge venner, og vandt person,somfor alle de farende svende hadde hjemmets tiltrækning. Som Kamma Rahbek var hun skikket til at være digi teres gode aand. I begge kvinders utilfredsstillende egte* skap kom gjesterne og fyldte ut en barnløs og lykkeløs tilværelse. Mad. Juels fødselsdag 9de febr. var en av selskapets store høitider. Prahl skriver: Der stod respekt av hendeseiegode

deresfortrolighet.

Jeg skammer mig, M adam ! at ej i Gaar Jeg ønskede dem Børn og mange A a r; D o g naar ieg nøje overvejer Tingen, Den Prosit, som kom seent, er bedre end som ingen. I Hovedet mig end den G rille staaer: De Ønsker, som de fik af hver, — Madam ! — i Gaar Jeg læste, finder alt for gode — M o d følgende |: de ei forsmaa. : \ m in Ode | :