FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

21 B liv elsket, kiendt, berømt, som du fortiener det! T it see du denne Dag, tit den en Festes være! O g tit en G ru n d til Sang, meer flydende og net. J[e n ]s Z[etlit]z.

Utrolig let forenet baade Brun og Zetlitz, ja det samlede seiskap sin norskhet med de loyaleste følelser overfor kongehuset. Kongetroskapen sat dem slik i blodet, at det ingenlunde anfegtet deres vers, at Krb s.tian VII var gal, og arveprinsen var en undermaaler. Kongens fødselsdag 29de januar blev altid feiret i Det norske Selskab, og av det øvrige kongelige hus fik hver sin behørige lovsang. Her er en av Zetlitz’s kongesange — Den 29de Januarii 1781.

Op, Nordens Døttre, op at synge! O p Selskabs Brødre! vi vil slynge En venlig A rm om Broders Bryst, O g fuld af Munterhed og Glæde I denne kiære Stilling qvæde Om tvende Rigers Haab og Lyst. H ø jt vores Sang i Bønner stiger, G id han, som elsker sine Riger O g skaber Held for sine Land, Som heller vilde Titus være End nyde Alexanders Ære, V o r gode Konge, Christian — G id at i mange A a r han nyder Den Fryd, som Heltens stolte D yder Liig Skyggen Kroppen følge maae, A t høre Folket ham velsigne, See Fridrich hans D yder ligne O g Th ronen klippefast at staae. Ja, H im len høre disse Bønner, Som ofres her af Nordens Sønner For Rigers Vel, hvis Lykke staae Som MarmorsKlipperne i Norden, U rø rt af. Him lens Storm og Torden, T il Jo rd og Himmel skal forgaae. Den rareste af alle Dyder, Den Ærlighed, vort Selskab fryder, Liig varig Snee paa Klippens To p ,