FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

25 Den Lykke, til hvis Roes ieg vil af Hiertet tale, Kort, den Lyksalighed, som kun Ugifte seer. Naar man ej bunden er ved Hymens tunge Lænker, A l Lyst er dobbelt sød, al Sorrig mindre tung, Man aander meere frit, man meere muntert tænker H v o r gammel man end er, man synes dog end ung. Lyksalig derfor den blandt alle dødelige, Som nyder Elskovs Lyst og leer ad Ægtestand, Som uden Ægteskab tør sove hos sin Eige, O g drikke, naar han vil, og elske, naar han kan.

Johan Vibe.

Tanker ved Hr. Mossenkrones Død. M in bedste V e n ! du er ej meer! K u n korte dine Dage bleve! D u , som saa værdig var at leve, M in bedste V e n ! du er ej m eer! H v o tør randsage Herrens D om ? T it røver Døden Fryd og Lykke, Naar den til dem, som Flager trykke, Endog paakaldet ikke kom. M in døde V en ! dig H im len gav A lt, hvad den gav de Lykkelige, O g meer end alt een kielen Pige Hvis Taarer flyde paa din Grav. D in Siæl var ædel, reen og frie, I Ærlighed du søgte Ære, D u vidste lykkelig at være, O ! er din Lykke da forbie ? O G u d ! o du! som aldrig kan U b illig dømme dine Sønner, Som Dyden, om ej her, belønner, Saa hist i Evighedens Land. Befæst den Tanke i mit Bryst, A t Salighed kun H im len giver, Naar Dydens Løn paa Jorden bliver Saa ung at savne Livets Lyst.

Johan Vibe.

Paa Kongens Geburtsdag.

B rø dre ! nu er T id at drikke, Sorte Sorger nævnes ikke, Det er Kongens Fødselsdag.