FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

33

Begtrup M in Regning! jeg troer Manden H a r aldrig haft, hvis ej, er gaaet fra Forstanden Siig! veed han, hvor han er? Ih ja, i Kiøbenhavn Det Norske Selskabs Væ rt, og Ju u l det er mit Navn, O g du m in Giest — D in Vom O g strax betal din Skurk! hvis ej, jeg stevner dig. Begtrup H ø r! veed han det ej før, saa vil jeg hannem sige A t ingen Regning her betales kan, A t dette bestialske Land, H v o ri vi begge er, det er de Dødes Rige — O g at desuden jeg var Cimbrisk Præstemand, O g mens jeg Aande drog, deroppe Begtrup heed. Ju u l Den salig Begtrup har m in Kone sagt dig seer, Det gierne hende kan, at du den Begtrup er, Men hvis jeg dine O rd skal troe, O g vi er døde begge to, Saa viid vor fælles Ægtemage Begtrup H va d hører jeg! — O ! Spot og Skam! Fik J omfrue Praem T il Ægte ham? Siig! har han B ørn? O g Præst — og naar jeg paa Med Manden Meyer [eller Maje?] blev tilbage. Ju u l var feed

har G runker kostetmig,

Ju u l

Nej!

Begtrup O ja, jeg slutte maae

A t den som blev snart bare Taae H a n ingen Børen kunde faae —

Copiist Wessel kommer ravende ind forbie den Cypresse bag hvilken Puifen staaer, for hvilken han giør en Compliment, og synger Som Solen den ganger igiennem et Giar, O g det vorder intet til Skade, Saa er Madame Ju u l en Jomfrue klar — Det G u d hendes Mand torlade. 3 — Fra Det norske Selskabs kreds.